Elcykel og vandring

artikel

Ja nu tænker du nok hvad har det med hinanden at gøre. Er det ikke to vidt forskellige ting? Kan de overhovedet kombineres og hvordan? Selvfølgelig kan de det og det giver rigtig god mening. Brug elcyklen i hverdagen som supplement til bilen i byen, når der skal handles, hentes børn eller på arbejde. Det er både billigere og sundere. Har du længere til arbejde men vil gerne slippe for trafikkaos morgen og eftermiddag, er elcyklen også et godt alternativ til at komme hurtigt frem. Slå slipper du også for at sidde på cyklen i fitnesscentret. Men hvad har det med vandring at gøre?

Stil bilen og tag elcyklen

Det er selvfølgeligt oplagt at investere i en elcykel til transport i hverdagen, men hvad med ferien. Så er vi da nødt til at have bilen med ellers kommer vi jo ingen vegne – eller er vi? Hvis du hører til dem der godt kan lide at tage på vandreture i weekenden eller ferien for at få frisk luft og ro i hovedet, så er du måske lidt ærgerlig over at skulle starte ud i bilen og stresse rundt i ferietrafikken. Så kan elcyklen være et godt alternativ. Det du kan bære på din ryg når du er på vandretur kan også sagtens pakkes på de nye moderne elcykler, der fås i dag. Det betyder at du kan udvide dine muligheder for at komme ud til nye vandreruter i nærheden af dig selv og vil du gerne på ture, der ligger i den anden ende af landet, kan cyklen tages med i toget. På den måde sparer du ikke kun penge og undgår at sidde i bilen, men du mindsker også den negative effekt på miljøet. Alt i alt en win-win situation.

God motion

Selvom man får lidt hjælp til at komme frem på cyklen, så giver det stadig mening at motionere på en elcykel. Vi får dagligt at vide at lidt motion er bedre end ingen. Men det er ikke alle, der har lige let ved at gå eller løbe sig en tur, eller tage turen på en almindelig cykel. Det behøver ikke at have noget med alder at gøre men kan være af fysisk karakter eller ren og skær ugidelighed. Hver dag transporteres rigtigt mange unge til og fra gymnasierne i bil. Hvilken forskel ville det ikke gøre for dem selv, pengepungen og miljøet, hvis de satte sig på en cykel eller elcykel, hvis de har langt til skole. Og så kan de jo passende følges med deres forældre. Mange ta’r også bilen, når de skal i motionscentret, hvilket godt kan virke lidt paradoksalt, når de netop gerne vil motionere. Der kan elcyklen også være et godt alternativ som transportmiddel.

Elcykel info

Før du investerer i en elcykel, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvilke muligheder der er og, hvilke behov du har. Det er ikke billigt at købe en elcykel og der findes rigtigt mange forskellige mærker og design med hver deres styrker og svagheder. Hos elcykelinfo får du en god vejledning i de forskellige elcykel typer og du kan se Forbrugerrådet Tænk’s video Tips til køb af elcykel. Læs mere her.

Så tag på vandring med din elcykel, det kan kun blive godt!