Hvad betyder vandsøjletryk?

  • Eksempel – telt
  • Fem hurtige omkring trykket
  • Vandsøjletryk og telte
  • Årtidens betydning

Eksempel:

tempest-300

Tempest 300 har et ydertelt der kan holde til 5.000 mm og en bund der kan holde til 6.000 mm.

Samtidig har det, som de fleste af vores telte, tapede syninger. Det betyder reelt bare, at de steder hvor teltet er syet sammen, er der efterfølgende tapet med en stærk og holdbar tape, hvilket gør syningerne ekstra vandtætte.

5.000 mm svarer til en ordentlig regnbyge.

Grunden til at bunden er 6.000 mm, og altså kraftigere end yderteltet, er at bunden kommer i direkte kontakt med den fugtige jord samtidig med at vi træder på det. Det gør vi jo selvsagt ikke med yderteltet.

LÆS OGSÅ Lær et telt guiden

Én af vores mest anbefalesesværdige jakker, softshell skaljakken accelerator II fra Trespass, kan holde til et vandsøjletryk på hele 8.000 mm.

Vidste du?

  • At udtrykket “vandsøjletryk” ikke benyttes ved bomuldstelte da de fungerer på en anden måde!
  • At kondens i teltet kan skyldes utætheder, men også at du ånder og udskiller varme!
  • At det er svært helt at undgå kondens – men god ventilation hjælper!
  • At jo højere vandsøjletryk et telt kan klare jo mere vandtæt er eksempelvis oversejlet!

Fem hurtige til at forstå udtrykket “vandsøjletryk”

  1. Vandsøjletryk måles i millimeter pr. kvadratcentimeter
  2. 1.000 mm betyder at stoffet maks. kan holde 1.000 mm regn pr. time pr. kvadratcentimeter ude
  3. For at vi betegner et stof “vandtæt” skal det kunne holde til ca. 3.000 mm
  4. Andre faktorer end vandsøjletryk har betydning – f.eks. tapede syninger
  5. Kondens og ikke vandsøjletryk er en hyppig forekommende synder

Vandsøjletryk for telte

Der er ofte forskel på hvor højt et tryk bunden af et telt kan holde til kontra og hvor højt oversejlets evne til at modstå et vandtryk.

Hvis teltet er sat rigtigt op, dvs. spændt rigtigt ud, vil regnen løbe ned af oversejlets sider. Der er ikke nogen belastning, der presser vandet gennem oversejlet. 

Kvaliteten på oversejlets materiale er en anden vigtig faktor. Billigere telte er ofte gjort vandtætte ved at lave en PU belægning på oversejlets bagside. Denne belægning vil nedbrydes over tid, og derfor vil vandtætheden mindskes. 

Et godt kvalitets telt med højt vandsøjletryk er gjort vandtæt ved hjælp af silikone. Silikonen er påført begge sider af teltets stof. Silikonen trænger ind i stoffets fibre og bliver en del af stoffet. Derved sikres det, at et højt vandsøjletryk bevares uændret. Er der brugt silikone til at skabe et højt vandsøjletryk, så vil vandet ikke trænge ind i stoffet, men lægge sig som dråber på stoffet. Faktisk kan man bare ryste et telt fri for vand. Hvis der er brugt en PU belægning på stoffets bagside, vil vandet trænge ind i stoffets fibre og dermed vil teltet være længere tid om at tørre.

Ofte ser man en kombination af silikone og PU belægning for at gøre et telt vandtæt

Bunden af teltet er udsat for slid og belastning, da man sidder eller ligger på teltets bund.. Det  kræver et højere vandsøjletryk for at vand ikke skal trænge op gennem bunden.

Altså er det vigtigt at købe et telt lavet af kvalitetsmaterialer, og hvor vandsøjletrykket er højere i teltets bund end oversejlets vandsøjletryk.

Vandsøjletryk og årstider

Som udgangspunkt kan man bruge et telt flere sæsoner om året, jo højere et vandsøjletryk teltet har.

Skal man kun bruge teltet i sommerperioden, kan man fint bruge et telt med  et vandsøjletryk på 1.000-2.000 mm for både oversejl og bund. Man skal man bruge teltet hele året, også i områder med med kulde og meget nedbør om vinteren, er det bedst at vælge et telt med et vandsøjletryk på 5.000 eller mere for oversejlet og 10.000 mm eller mere for bunden. Og så er der alt det der ligger mellem de 1.000 mm og 5.000 mm. Et telt der skal bruges fra tidligt forår til efterår, bør have et vandsøjletryk på mindst 3.000 mm.