Julegaven til hende

Vandring i naturen har fyldt meget i mit liv, og det er gået op for mig, at det, der giver glæde, energi og gode idéer ikke bør være forbeholdt ferier og fritiden.

Styrk din fortælling med en StoryWalk

Sidst jeg var på en længere vandretur, gik jeg i digteren Willam Wordsworth’s fodspor.
I hvert fald nogle af dem. Den store, romantiske poet og naturfilosof vandrede efter sigende 180.000 miles i hele sit 80 år lange liv – og gang så lige det tal med 1,6. Jeg nåede vel næppe over 100 km på den uge, jeg vandrede rundt i smukke Lake District i det nordvestlige England.

Men lidt har også ret, og jeg fik sådan det, jeg kom efter: Masser af frisk luft og møder med nye horisonter, skønne naturoplevelser, mentale og fysiske opture med dopamin og endorfiner bankende rundt i systemet, en dybere kontakt til mig selv, trætte og ømme ben og ikke mindst dejlige, selvforglemmelige nætter med dyb og uafbrudt søvn.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Gå dine bedste tanker til

Virkningen af en lang gåtur er efterhånden velkendt, men for Wordsworths var der mere på spil end fysisk og psykisk velbefindende. Han gik også for at kunne skrive. Uden de 180.000 miles havde hans samlede værk med andre ord været meget mindre og sikkert også meget mindre originalt. Det var først og fremmest på sine lange gåture i naturen i og omkring Lake District, at han fik inspiration og skærpet sine tanker.
Det samme gjaldt Søren Kierkegaard. Dybden af hans filosofi havde næppe været den samme, havde han ikke trampet frem og tilbage i herskabslejligheden og med sine daglige spadsereture slidt godt og grundigt på byens brosten. Når det kommer til det at gå og at tænke, er han da også kendt for følgende opfordring:

”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” – ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

LÆS OGSÅ Tre ting jeg aldrig vil undvære på camping i basecamp

Den ene henrykkelse er den anden værd

Og hvem har ikke prøvet det simple trick at gå en tur, når en konflikt med kæresten er løbet af sporet, når tidspunktet for en eksamination ved det grønne bord nærmer sig, når løsningen på et problem bliver ved med at undslippe ens tanker, og man på tredje time sidder og stirrer ind i skærmen, eller når det hele bare synes uoverskueligt, og man er dybt i tvivl om, hvilken vej man skal vælge for at komme helskindet igennem og ud på den anden side?

Som jeg for nylig selv erkendte: Det hjælper gevaldigt på processen at henrykke sig fysisk, hvis man vil henrykke sig mentalt. Og det er dobbelt op på virkningen, hvis man henrykker sig til smuk natur og skønne landskaber.

At vandre er en fortælling fra a til b

Det har jeg som kommunikationskonsulent taget konsekvensen af og skabt en såkaldt ”Storywalk”, der gerne skal henrykke deltagerne – fysisk, mentalt og fagligt.
En Storywalk kombinerer det at vandre med det at arbejde med storytelling som et kommunikationsværktøj. En fortælling kan nemlig være ligesom en god vandretur. Man kommer et sted fra og er på vej et andet sted hen. Man går fra a til b, og noget – forhåbentlig spændende og meningsfuldt – sker undervejs. Det går op og det går ned, måske er der forhindringer på vejen, men man når i mål, mere afklaret, mere oplyst og mere indsigtsfuld, end da man startede.

Piloten er klar til take-off – vil du med?

”Storywalk” er for ledere, medarbejdere, projektansvarlige, selvstændige, iværksættere, kommunikationsansvarlige eller andre, der har vigtige formidlingsopgaver i deres arbejde, og målet er at udvikle og skærpe profilen for enten ens virksomhed, et projekt, en idé eller et produkt.

Så hvis du passer ind i en af de kategorier, og du tænker, at en vandretur på ca. 5 timer i Dollerup Bakker og et ophold på Hald Hovedgaard lyder fristende, så skynd dig at springe på piloten 29-30 maj. Mere information og tilmelding sker her: www.a2be.dk/storywalk

Forfatteren:

”Vandring i naturen har fyldt meget i mit liv, og det er gået op for mig, at det, der giver glæde, energi og gode idéer ikke bør være forbeholdt ferier og fritiden. At være ude, bevæge sig og fysisk rykke sig andre steder hen, end hvor man plejer, højner ens koncentration og opmærksomhed på det væsentlige, afføder flere og mere originale idéer og åbner op for nye perspektiver på eksisterende udfordringer. Det er de positive betydninger, jeg gerne vil bringe ind i arbejdslivet og give videre til andre, der tør bevæge sig ud af comfortzonen og derhen, hvor græsset gror og måske også er lidt grønnere.”

©Vandreshoppen.dk, 5-2017.