Digital fri vandring

Det er måske lidt en modsætning at eje og drive en internetbaseret butik også opfordrer folk til at skrotte de digitale apparater. Men det er ikke desto mindre det jeg i dette indlæg vil gøre – argumentere for hvorfor du skal lægge den digitale verden på hylden og vandrestøvlerne på fødderne.

Nuvel, helt at lægge den digitale verden på hylden og leve digitalt fri er måske en fortalelse og noget som de færreste af os i praksis lykkedes med. Der er jo trodsalt meget godt ved teknologien, som f.eks. Det at kunne ringe til hinanden for at lave en kaffeaftale eller det at man kan gå på nettet og have adgang til en specialforretning inden for vandring med et klik fra en mus. Det er derfor ikke en opfordring til helt at skrotte teknologien du her læser, tværtimod en opfordring til at bruge den klogt. Hvad “klogt” vil sige er jo lidt subjektivt, men forestil dig at du hver lørdag trykkede sluk i stedet for tænd. De fleste af vores apparater er jo alligevel tændte. Det er lige netop hvad jeg har gjort. Inspireret en flok religiøse mennesker, uden dog selv at være religiøs, til at holde min egen “Sabbath” hver lørdag. Efter at have gjort det et stykke tid, kan jeg ærligt berette at jeg er blevet langt mindre stresset og har langt mere energi til de resterende 6 dage i ugen. Den største fordel er at jeg har fået tid til naturen og til de mennesker jeg holder af, selv i en travl uge.

Digital fri vandring

Stik imod min frygt, lever Vandreshoppen.dk videre uden mig om lørdagen, tænker såmænd ikke der er nogen der savner mig. Ligesom de mennesker der betyder noget for mig (ud over mine dejlige kunder :)) også finder måder at komme i kontakt med mig, selvom telefonen er slukket den dag og Facebook lagt væk. Det har ligefrem ført til vandreture med mine nærmeste som jeg ellers ikke ville få gjort uden planlægning.

At vandre i skoven eller i dyrehaven og se på hjorte er noget helt helt andet end at gå på Facebook, det føles på en mærkelig måde mere naturligt 🙂

Prøv det – sluk for telefonen, computeren og internettet for bare én dag. Tag vandrestøvlerne på, termokanden i tasken og vad ud i den naturlige verden!

Psst. Men husk at logge på igen og se vores gode tilbud når vi når til søndag 😉

/Oskar V. Møller, Vandreshoppen.dk.