– Af Hærvejen i det tidlige forår

Når man er stædig som mig, er det hverken regn, sne eller dårlig form, der skal ødelægge en planlagt påsketur. At vandre er noget man kan gøre med andre, men det kan også anbefales som en sjæletur med sig selv, lidt væk fra hverdagen, lidt væk fra rollen som kæresten hvor skøn den end er. At gå med sig selv sætter tankerne i gang.

Selvom det sneede i april, fandt jeg alligevel mit nyindkøbte fund (Sherpa 65) frem, og pakkede den med alt det grej, jeg havde gemt på hele vinteren. Både Trangiasættet, teltet (Banshee 200) og soveposen skulle pakkes forsvarligt i og uden på rygsækken. Nuvel jeg skulle blot afsted i et par døgn, men man må jo ikke gå ned på udstyr, vel?!

Hærvejen natursti

Det er selvfølgelig brøler nummer 1 som vandrer – man skal altid pakke efter behovet – det er jo en selv, der skal slæbe møget. Med tog til Vejen og derfra af den smukke Hærvejen, gennem det jyske landskab. Det er en tur, der kan anbefales, man bør dog ikke benytte naturstierne i regntid, da gummistøvler som bekendt ikke er vandrestøvler. Nogle steder var åen gået over sine bredder, men alligevel var det en befrielse at mærke naturen sjaske under fødderne. Den første nat blev på en gammel gård, ikke just vildmandsstil, men den pensionerede landmand, fandt det mere passende at åbne rytterstuen tidligere end ventet, fremfor at tilbyde den planlagte shelternat i baghaven. Shelteret er et af mange, der er til fri afbenyttelse de fleste steder, og som man kan finder på Naturstyrelsens hjemmeside (udinaturen.dk). Dagen derpå gik turen over stok og sten, med frokost på det smarte gas Trangiasæt, her viste stormsættet virkelig sin styrke, eftersom jeg var ved at blæse ud i den nærliggende sø, begynderfejl nr. 2. Da den billige udgave af frysetørret mad for længst var fortæret (Knorr Pastabolognese tilsat vand), fortsatte vandringen ud af landvejen, til jeg nåede en meget flot plantage. Det var efterhånden blevet en lang dag, så selvom klokken kun var omkring 18, slog jeg alligevel det lille 2-mandstelt op (énmandstelt hvis man har mere end sine sko med) og gik til ro. Efter 40km, en tung rygsæk og nogle slidte, våde, men glade fødder nåede jeg Vojens, min egen lille sejr og med fornyet energi på dagligdagen. Hærvejen – Tjek – kan anbefales og skal helt sikkert prøves igen!

Med venlig hilsen

Oskar, Vandreshoppen.dk

Slut i Vojens

Fra Vejen til Vojens