Miljøet
Kan både være en svær og selvmodsigende størrelse. Her hos Vandreshoppen.dk elsker vi naturen, det er trods alt naturvandring der giver den største glæde. Derfor har vi nu igangsat et projekt for at gøre virksomheden grønnere.
Der er selvfølgelig altid en modsætning imellem at producere og sælge en vare, også det at passe på miljøet, men når vi nu sælger rygsække, er det endnu vigtigere at vi begrænser vores aftryk på jorden.
Hvad betyder det for dig som kunde?
I første omgang betyder det, at du vil opleve noget forskelligt inderemballage fra tid til anden. Dernæst betyder det, at vi er i stand til at holde omkostningerne nede ved netop at genbruge og dermed give dig lavere priser.
Hvordan vi vil gøre det!
En omstilling er ikke noget man bare gør fra dag til dag – det tager tid. Men vi vil hele tiden sørger for at opdatere på vores seneste tiltag og tager gerne imod henvendelser om hvordan vi bliver endnu bedre. I første omgang kan det siges, at E-handel alt andet lige er mere miljørigtigt. At være MERE miljørigtig er ikke det samme som at være CO2 neutral og det er da også svært at forestille sig virksomheder der reelt er det, selvom nogle måske gerne vil give det indtryk. Her hos Vandreshoppen.dk nære vi ingen illusioner, men prøver hen ad vejen at drive en bæredygtig virksomhed.
Hvor langt er vi?
Vi arbejder kontinuerligt og stædigt på at forbedre os når det drejer sig om miljøspørgsmålet. Det er også en af grundende til, at vi har igangsat dette projekt. Du kan læse mere om de forskellige elementer i projektet ved at klikke på f.eks. de forskellige emballagetyper. Du kan også følge udviklingen grafisk herunder, hvor hvert element er opstillet med en procentsats af hvor langt vi er nået.
Inderemballagen
Laget mellem den ydreemballage og selve varen (inkl. vareemballage), er det vi kunne kalde inderemballagen. Det er altså ikke selve varen der er emballeret, men laget der sørger for at varen ikke “rutscher” frem og tilbage inde i forsendelseskassen. For at gøre det mest miljørigtige, genbruger vi de materialer vi kommer i nærheden af. Dvs. det er både emballagen som beskytter varerne når vi får dem fra leverandøren der bliver genbrugt, men også de velkendte aviser. Der skal du ikke som kunde blive overrasket hvis noget af beskyttelsen består af bobleplast den ene dag og sammenkrøllet avispapir den næste – det er bare os, der tænker på miljøet.
Papirforbrug
I en mindre virksomhed, bliver der brugt papir, ligesom der gøres i større virksomheder, bare i en mindre skala. Det giver næsten sig selv, at en mindre virksomhed som vores også bruger papir, men vi forsøger at begrænse forbruget.
Helt konkret gør vi følgende:
- I stedet for alm. standard A4 papir, køber vi 100% genbrugspapir som vi bruger i det daglige. Det har ikke været muligt for os at erstatte det almindelige A4 papir med genbrugspapir i vores pakkelabels, da stregkoden ikke kan læses når den printes på genbrugspapiret – men vi arbejder på det!
- Vi udskriver ikke faktura på papir, men sender udelukkende elektronisk til dig, for på den måde at spare på papirforbruget og skåne miljøet.
Har du et forslag til hvordan vi kan nedsætte papirforbruget så hører vi gerne fra dig. Skriv til kundeservice@vandreshoppen.dk.
Reklamen i postkassen
Vi har tidligere stoppet reklamer i postkasserne, men det skal være slut. Vi har en mindre stak flyers tilbage der bliver omdelt også bestiller vi ikke flere fysiske reklamer til omdeling. Det er både ud fra en miljømæssig tankegang, men også en kundemindet. Ved at gøre reklamerne elektroniske, får du som kunde en højere grad af selvbestemmelse, idet du selv kan bestemme hvilke reklamer du ønsker at modtage og hvilke der alligevel ryger direkte i skraldespanden.
Det er svært 100% at afskaffe tryksager – da der f.eks. til messer er brug for messestandere.
De trykte reklamer i aviser og ugeblade er fortid
Sådan skal det gerne blive ved med at være. Derfor indrykkes der ikke annoncer for Vandreshoppen.dk i de fysiske medier som aviser og ugeblade.
Reklameklistermærket på forsendelsen
Det kunne i princippet spares væk, det lille klistermærke med “Vandreshoppen.dk” der sidder på pakken når du modtager den. Men i erkendelse af at være i skarp konkurrence har vi taget et valg om at skære reklamen på yderemballagen ned til et minimum. Desuden på-sættes der blot et mindre og diskret klistermærke med logo, så såvel du, som posten kan se hvem pakken er fra. Man kan altså sige at klistermærket tjener to formål: 1. Som praktisk afsender notice 2. En mindre reklame.
Det er ud fra ovenstående vi har valgt at beholde reklameklistermærket, men til gengæld spare miljøet for den belastning det er at få specialfremstillet reklameemballage som f.eks. logotape.
Kuponer i forsendelsen
Nogle gange i lægges særlige kuponer i vores forsendelse, som en tak til vores faste kunder.
De første miljørigtige rabatkuponer er nu hjemkøbt, hvorfor de gamle løbende vil blive udskiftet efterhånden som de bliver brugt.
Materiale
De nye rabatkuponer er lavet på 280 g/m² i genbrugspapir med mat finish tilsat farve som skrift.
Yderposer som emballage
Vi forsøger løbende at benytte miljørigtigt yderemballage, derfor er mange af vores poser til forsendelse, de såkaldte “postordreposer”, i genbrugsplast der består af 100% genanvendt plastfolie. Det er endnu ikke alle størrelser af poser vi har kunne fremskaffe i genbrugsplast, men det er ambitionen at alle vores forsendelsesposer med tiden vil blive såkaldte miljøposer.
Du kan læse på yderposen når du modtager din pakke om den er fremstillet af genanvendt plastfolieposer.