Belay herre vandresandal Trespass letvægt

SOMMERTØJ!

SOMMERTID = SOMMERTØJ!

Sommertøj hører til sommertiden. Sommertiden i Danmark kan dog, som vi ved, være blandet, når det kommer til vejret. Nogle perioder har vi skøn sommervejr med høj solskin og varme temperaturer. Andre gange regn, regn og atter regn og ikke så meget varme.

Men uanset hvordan det er, er det for det meste en tid med tøj med korte ærmer og ben og med bare fødder i sandaler.

Skal du ud og gå i det gode sommervejr, kan du selvfølgelig bare tage noget af dit almindelige sommertøj på og nogle sko eller sandaler, du går godt i.

Men skal du afsted på en decideret vandreferie, kan det være lidt mere vigtigt, hvad du har med dig af tøj og fodtøj. At du har det rette med, og nok, men ikke for meget!

Lag på lag:

Som nævnt kan vejret være omskifteligt, og det gælder ikke bare for Danmark, men også for mange andre lande, hvor turen kunne gå til.

Det er vigtigt at holde sig så tør, som muligt, og ikke at komme til at have det hverken for varmt eller for koldt.

Derfor kan det være en fordel at klæde sig efter 3-lags princippet også om sommeren.

Inderste lag, som du mange gange kan nøjes med på en varm sommerdag, bør være et såkaldt base-layer, noget som ånder godt og som leder sveden væk fra huden. Det bør ikke være bomuld, som holder på fugten. Uld er godt i koldt vejr, men om sommeren et tøj i kunstfiber bedst. Det ånder godt og leder fugten væk fra kroppen. Se f.eks. vores TRAIL T-shirt til kvinder og FLOW T-shirt til mænd, begge med korte ærmer og fra OMM. Skal du have en langærmet med til køligere dage/aftener, har vi PRO COMP til både mænd og kvinder fra Highlander. Kunstfiber har også den fordel, at det tørrer hurtigt, når du vasker det, så det er hurtigt klar til brug igen.

Mellemste lag er til at tage på, når du holder pause. Det skal være varmt, let og åndbart. Det kan være en god uldtrøje eller en microfiber- eller fleecejakke. Igen er bomuld ikke helt sagen, da det ikke varmer særlig meget, især ikke hvis det bliver vådt.

Yderste lag skal gerne være vind- og vandtæt, da det er det, som skal beskytte dig mod netop vind og vand. Og det enten du er i bevægelse eller holder pause.

Med f.eks. TORRIDON 3-i-1 jakke (Unisex) fra Highlander får du både mellemste og yderste lag i én jakke, de 2 dele kan både bruges sammen og hver for sig.

Vi har naturligvis også mange forskellige bukser, både med korte og lange ben.

Fodtøj:

Sandaler, som f.eks. NOOSA og BELAY til  hhv. damer og herrer, er dejlige om sommeren, de er ikke så varme som lukkede sko eller støvler og kan bruges både med og uden sokker. Og vejer ikke så meget.

De kan være ok til kortere ture i godt terræn. Men skal du på længere vandreture med stor oppakning, og især, hvis det er i kuperet terræn eller steder med sten og ral, er et par vandrestøvler at foretrække. De støtter dine ankler og beskytter fødderne meget mere, end et par sandaler. Hvor stiv, denne støvle skal være, kommer igen an på terrænet. Dine fødder skal kunne ånde i dem, samtidigt med at de er vandtætte. Og vigtigt, at du har prøvet dem godt af inden afgang. Vi anbefaler ILYA og TENNANT vandrestøvler til hhv. damer og herrer.

Her er det selvfølgelig også vigtigt med en god strømpe, som kan holde dine fødder tørre.

Kom afsted og nyd det!

Kig ind på vores side med vandretøj og se vort udvalg. Har du spørgsmål, så kontakt os endelig. Og har vi ikke din størrelse hjemme, så skaffer vi det.