- Sortering Standard
- Vis 90 produkter pr. side
Vandrebukser – Gå til “Alle Vandrebukser”
Et par gode vandrebukser er et must, hvis du kan lide at tage på vandreture, hvad enten det er her i Danmark eller et eller sted i udlandet. Især, hvis du skal gå flere timer.
Pasform?
Du skal selvfølgelig først og fremmest have et par bukser, du føler dig godt tilpas i. Nogle der sidder godt, og som du kan bevæge dig frit i. Bukser med stretch i kan derfor være en god løsning. De må ikke snære nogle steder, men til gengæld heller ikke være så løse i taljen, at du skal gå og hive op i dem hele tiden. Hvis det bliver et problem, så sørg for at have et bælte med. Sømmene skal også være, så de ikke generer.
Lommer?
Nogle gode lommer er godt, måske ikke bare på hofterne, men også på benene, hvor du kan have småting, som du får brug for jævnligt på turen, pung, kort, kompas, lommekniv etc. Man skal dog også passe på ikke at fylde dem for meget, så de bliver for tunge og fyldige.
Vandtætte?
Du kan få vandrebukser, som er vandtætte. Det kan være en fordel, hvis du skal vandre en dag, hvor der kommer mange byger, så du ikke behøver at skulle vælge mellem at blive våd eller at skulle bakse dig ind og ud af et par regnbukser, samt af have plads til og slæbe rundt på disse regnbukser, når de ikke er i brug. Ulempen kan være, at vandtætte bukser kan være mere tætte end almindelige bukser. Så det er vigtigt, at de samtidigt er åndbare.
En anden mulighed er hurtigttørrende bukser. Det er ikke rart at skulle gå ret lang tid i våde bukser. Der er dog forskel på hvor hurtigt de forskellige slags tørrer, også selv om de hedder hurtigttørrende.
Forstærkninger?
Nogle bukser har forstærkninger forskellige steder, hvilket kan være en fordel, måske især hvis du skal vandre i skovområder. Det kan f.eks. være på knæ, nederste kanter på benene og på bagenden.
Letvægt?
Det med vægten kan også være noget du skal overveje. At de er lette kan selvfølgelig være en fordel, både når du har dem på, og når de skal ligge i oppakningen. Husk dog, at det så som oftest betyder, at de er tyndere, og dermed mest sandsynligt knap så slidstærke.
Isolering?
Netop tykkelsen på stoffet har selvfølgelig også betydning alt efter hvilken temperatur der er, der hvor du skal vandre, om det er i sommerhede eller i kølige eller måske endda kolde temperaturer. Er det de sidste forhold, som gør sig gældende, skal du have bukser med isolering.
Materiale?
Hvilket materiale, bukserne skal være af afhænger af hvilke af ovenstående egenskaber, de skal have og i sidste ende af din egen smag. I vandreshoppen.dk har vi mange forskellige modeller at vælge imellem.
Afprøv dem!
Vigtigt er det, når du prøver dem, at du bevæger dig i dem. Sæt dig ned, ned på hug osv. Forestil dig, hvilke bevægelser du vil komme ud for, når du bevæger dig rundt der, hvor du skal hen. Og husk at vi har fri retur, hvis du skal have byttet til en anden størrelse eller model.
Se nogle af vore vandrebukser:
Herre:
REXMOOR vandtætte bukser
Dame: