Åndbarhed og MVP

Har du tænkt over hvad MVP står for, og hvordan du finder ud af åndbarheden i dit tøj? Vi giver dig svaret i denne artikel.

Åndbarhed i enheder

I moderne tøj, bliver åndbarheden målt i enheder kaldet “MVP”. For eksempel har softshell skaljakken fra Trespass en åndbarhed på 3.000 MVP.

MVP er en engelsk forkortelse, og står for “Moisture Vapor Permeability”. 

Moisture er fugten som kroppen danner når man eksempelvis sveder eller der dannes kondens. Vapor er fordampningen og Permeability er stoffets evne til at lade fugten passere.

MVP er ikke det samme som vandtætheden eller det der benævnes med udtrykket vandsøjletryk. Hvis du derfor ønsker at vide hvor vandtæt dit tøj er, så læs vores artikel om vandsøjletryk her!

Åndbarhedsfaktoren (MVP) hjælper med at regulere din kropstemperatur, ved at udskille fugten. MVP måles på hvor mange gram vanddamp der kan passere gennem en kvadratmeter stof fra indersiden til ydersiden i en periode på 24 timer.

Hvis man leder efter noget godt vandretøj, så vil man derfor gerne have noget med en høj grad af åndbarhed (MVP), samtidig med at tøjet kan modstå et højt vandsøjletryk.