Danske dyr – miniguide

Insekter

Der er omkring 20.000 arter af insekter i Danmark. Denne gruppe af danske dyr omfatter sommerfugle, fluer, hvepse, myrer, græshopper, biller, guldsmede med mere. De er kendetegnet ved at kroppen er 3-delt og dækket med et hårdt skjold, samt at de voksne dyr har 6 ben.

Langt de fleste arter kan man se bare ved at bevæge sig uden for døren, men der findes også en del i hjemmet. Nogle af insekterne er dog sjældne og findes kun i bestemte områder af Danmark. Faktisk er 10 insektarter fredet i Danmark. Det er bestemte typer af biller, sommerfugle og guldsmede, der er i fare for at forsvinde i den danske natur.

• Sommerfugle: Sortplettet Blåfugl som før var udbredt i hele Danmark, findes nu kun på Møn. Så en vandretur ved Høvblege på Møn er faktisk den eneste chance for at se denne sommerfugl i vild natur. Hedepletvingen lever kun få steder i Nordjylland. Natlyssværmer er en aftensværmer, som er i stor fare for at forsvinde globalt. 

• Guldsmede: Grøn Kølleguldsmed findes kun ved Karup Å, Gudenåen og Skjern Å, men de få steder findes den i større antal. 

Grøn Mosaik guldsmed er sjælden i Danmark. Den findes i to afgrænsede områder: søer og moser i Nordøst- og Nordvestsjælland, samt Kanaler og grøfter i marsken i Sydvestjylland.

Stor Kærguldsmed har altid været sjælden i Danmark, men de sidste 100 år er bestanden svundet ind. Den findes kun ved nogle få søer og vandhuller på Nordsjælland og Falster.

• Biller: Bred vandkalv er meget sjælden i Danmark, men har været lidt mere udbredt. Den findes ved Mossø i Nordjylland og Almindingen på Bornholm.

Erimitten er meget sjælden og findes kun 8-10 steder i gamle løvskove på Sjælland og Lolland.

Lys Skivevandkalv er der blevet væsentligt færre de sidste 100 år og den er sjælden i Danmark. Man kan være heldig at se en Lys Skivevandkalv i Østjylland, Nordsjælland og ved Almindingen på Bornholm.

• Slørvinger: Stor slørvinge ses igen ved Villestrup å i Himmerland efter at den har været forsvundet i 50 år. 

Krybdyr og padder

Krybdyr

Krybdyr er den gruppe af danske dyr, med færrest arter, faktisk kun 5 arter, og de er alle fredede.På en vandretur gennem klitter eller over heden kan man være heldig at se en hugorm. Mens snogen kan ses i skoven og ved vandløb. Stålormen er en øgle, som er meget almindelig, men sjældent ses. I det åbne landskab kan man se det almindelige firben og markfirbenet. 

Padder

Der findes 14 paddearter i Danmark, og de er alle fredede. Mere end halvdelen af dem betragtes som sjældne. De største bestande af Løgfrøen findes i den vestlige del af Sønderjylland, på Djursland og omkring Viborg, samt Nordøstsjælland. Man kan også være heldig at se den sjældne Løgfrø på en vandretur ved Tinnet Krat i Midtjylland. 

I Danmark findes Latterfrøen kun på Bornholm ved større vandhuller og søer. Den har fået sit navn efter lyden af dens kvækken, som nærmest lyder som latter.

Fisk

I Danmark er der 38 forskellige ferskvandsfisk og 220 saltvandsfisk, men kun halvdelen af disse gyder i danske farvande. 

I Vadehavet finder man den eneste totalfredede fisk, nemlig Snæblen, eller Nordsøsnæblen, som den også kaldes. Den gyder i Sydvestjyske åer.  På grund af menneskelige ændringer af snæblens gydepladser, forurening og fiskeri, hvor snæblen ofte er bifangst, er denne fiskeart sjælden i Danmark.

Krebsdyr, bløddyr og gopler

I og nær ved havet omkring Danmark findes mange forskellige små dyr. enkelte af disse smådyr lever i ferskvand i søer og vandløb.

Krebsdyr

Krebsdyr omfatter krebs og krabber, samt andre smådyr der lever i vand. De er kendetegnet ved at have 2 antenner, og kroppen er opdelt i hoved, bryst/forkrop og bagkrop/hale. Den mest almindelige krabbe er strandkrabben, som findes på lavt vand i sandet eller mellem sten og tang. De små krebsdyr, som dafnier, ferskvandstangloppe og vandloppen lever i søer og åer, og er vigtige i naturens rengøring, da de lever af halvrådne nedfaldende plantedele.

Bløddyr

Bløddyr har ikke noget skelet, men de fleste bløddyr har en skal de lever i. Der findes omkring 500 arter i Danmark og de fleste af dem lever i vand. Mange bløddyr er hermafroditter, dvs at de har både hanlige og hunlige kønsorganer og de lægger æg. Bløddyr omfatter snegle, muslinger, østers og blæksprutter. Bløddyr er en vigtig fødekilde for mange fisk og fugle. Samtidig er de naturens skraldemænd i havet. Men de er også meget sårbare overfor forurening og iltsvind. Et godt sted at samle muslingeskaller er Vadehavet, hvor der er mange arter og mange individer af hver slags.

Gopler

Om sommeren findes der mange gopler i de danske farvande. Gopler omfatter vandmænd og brandmænd. Vandmænd er uskadelige og består af 98% vand. Brandmænd har mange lange fangetråde med giftige nældeceller til at lamme mindre byttedyr. Hvis mennesker bliver ramt af disse tråde, får man svie, kløe og udslæt.

Fugle

Fugle er en af de grupper af danske dyr med flest arter, ca. 400. Fra den mindste Fuglekongen til den største Havørnen, målt i vingefang. Ca 200 fuglearter yngler i Danmark. Rovfugle, småfugle og de fleste vadefugle er fredet hele året. 

De mange fuglereservater i Danmark giver gode muligheder for at se fugle i den danske natur. Også de fugle, der er på træk gennem Danmark og ikke yngler her. 

Du kan være heldig at se fiskeørn og havørne på en vandretur ved Stubbe Sø og Ulstrup Ådal.

En tur ved Vestkysten af Jylland giver rig mulighed for at se mange slags vadefugle, men de findes ved stort set alle Danmarks kyster. Men i nogle arter af vadefugle ligger på grænsen af at være truede og dermed forsvinde i Danmark.

Rovfugle er i fremgang i Danmark. Specielt havørnen er der kommet flere af. Den lever i gammel løvskov nær kyster og søer. Der er god mulighed for at se havørne fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø,  eller fra parkeringspladsen ved Pøleås udløb i Arresø.

På en aften vandretur ved Ribe Vesterå eller Østerå om foråret eller efteråret kan man opleve det fantastiske naturfænomen “Sort Sol”, hvor mange tusinde stære danser på aftenhimlen.

Pattedyr

Denne gruppe af danske dyr omfatter insektædere, flagermus, harer, gnavere, rovdyr, sæler, hvaler og hovdyr. Der er ca 50 arter af vilde pattedyr i Danmark

På vandreture i skove, på heder, ved søer og langs bælt og hav er det muligt at se pattedyr. 

De mest truede arter i Danmark er bl.a. hare, hasselmus, oddere, gråsæl, marsvin og nogle af flagermus arterne.  De fleste pattedyr, der lever vildt i Danmark er fredede og 10 af arterne må kun jages på bestemte tidspunkter af året.

Insektædere

Der findes 5 arter af insektædere i Danmark, der omfatter 3 slags spidsmus, som slet ikke er mus, men netop insektædere.

• Spidsmus: De 3 spidsmus arter er alle fredede.

Almindelig spidsmus er meget udbredt i Danmark og den største spidsmusart vi har. Den lever af primært af regnorme, som den finder i underjordiske gange, hvor den opholder sig det meste af tiden.

Vandspidsmus er udbredt i Danmark, men ikke så meget som de øvrige spidsmusarter. Vandspidsmusen lever ved søer og vandløb og den føde, er insekter, der naturligt opholder sig ved og i vandet, men den kan også spise muslinger, frøer og små fisk

Dværgspidsmus mindste spidsmusart er udbredt i Danmark. Den lever overalt med tæt bunddække af græs, hvor den kan finde insektlarver, biller, edderkopper og lignende.

• Pindsvin: Pindsvinet er fredet. Den bor overalt i naturen, hvor den kan finde smådyr som snegle, regnorme, edderkopper osv, men den kan også godt spise større dyr som padder og krybdyr. Den har naturlige fjender, men biler og robotplæneklipper, der kører om natten, er også en stor trussel for pindsvinet.
• Muldvarp: Muldvarpen er det eneste ikke fredede insektædende dyr i Danmark. De er vidt udbredt, og lever i skoven og det åbne land, og i haver, til stor fortrydelse for mange husejere. Den bor under jorden i gange, hvor den lever af primært regnorme. Den har en vigtig funktion i forhold til at ilt jorden og omdanne planterester til muld. Muldvarpe har ret uanselige øjne og ører, samt helt specielle forben, som er formet som en lille skovl. På den 

Flagermus

Flagermusene er et af de mest truede arter i Danmark. Der findes 17 flagermusarter i Danmark. Flagermusene orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering eller sonar. De udsender en lyd, som mennesker ikke kan høre.  Lyden sendes tilbage som ekko, når den rammer f.eks et insekt eller et træ. På den måde kan flagermusen orientere sig og finde føde. Den spiser insekter, som den fanger i luften. Flagermus går i dvale om vinteren og nogle steder, som i f.eks. kalkgruber kan man finder flere tusinde samlet på et sted.

Harer og kaniner

De slider hårdt på deres tænder når de gnaver og tygger på plantedele, der er deres føde. Men det gælder for begge arter at deres tænder vokser hele livet, og mest på bagsiden af tænderne, så de holdes skarpe. Harer og kaniner er drøvtyggere, men deres mad gæres i blindtarmen, efter de dele af tarmen, der kan optage næring. I stedet æder de deres egen afføring, direkte fra endetarmen. Den synkes hel, og så kan tarmene optage alle næringsstofferne i 2. omgang.

• Hare: Haren er næsten udryddet i den nordlige del af Jylland på grund af manglende levesteder. Men haren findes stadig på Sjælland eller Lolland-Falster. Haren lever i det åbne land, hvor de lever af græs, korn og urter. 
• Vilde kaniner: Hvis man tager en vandretur på Endelave, er der rig mulighed for at se kaniner. De første kaniner på Endelave blev indført i 1920érne, og er siden vokset til en meget stor bestand. Der er størst mulighed for at se de vilde kaniner ved daggry eller i skumringen, hvor de bevæger sig ud for at finde føde.

Gnavere

Der findes 12 gnaverarter i Danmark og er en større gruppe af arter af danske dyr.

• Mus: Der er 7 forskellige arter af mus. Generelt lever mus i lysåbne ældre skove og føden er primært planter. 

Markmus, skovmus, rødmus, dværgmus, halsbåndmus er almindelige og udbredte i Danmark. De er ikke fredede, men reguleres som skadevoldende vildt. Halsbåndmus og skovmus kan spise insekter og regnorme udover planter.

Birkemus er fredet og findes kun i det vestlige Limfjordsområde og den sydlige del af Jylland. Birkemus spiser primært insekter, larver, edderkopper og regnorme, men også planter

Hasselmusen er meget truet og dermed fredet. Dens levesteder ligger som små klatter i den danske natur og det nedsætter muligheden for at finde andre hasselmus at parre sig med. Den findes op Midt- og Sydsjælland, det østlige Jylland, samt Sydfyn.

• Rotte: Brun Rotte og husrotten er hører naturligt hjemme i Danmark, selvom de begge er indvandret for mange år siden. Husrotten findes kun på Lolland-Falster, mens den brune rotte er meget udbredt i hele landet. Begge arter betragtes som skadedyr og bekæmpes derfor i hele Danmark.
• Bæver: Efter mere end 1000 års fravær. blev 18 bævere sat ud ved Flynder Å på Klosterheden i 1999. I 2009 og 2010 blev der sat bævere ud på Nordsjælland, blandt andet ved Dronningholm Mose og Arresø. Bæverne er med til at genoprette f.eks. sumpområder i skoven, og dermed skabe levevilkår for dyr, der ellers er forsvundet fra de områder. Bæveren er fredet.
• Egern: I Danmark har vi kun det almindelige røde egern, som ikke altid er røde på ryggen, de kan også være brune eller næsten sorte. og . Det røde egern er udbredt i Danmark, og lever primært i nåle- og blandingsskove og er primært planteædere. De kan dog godt spise fugleæg og -unger. Egern er i fredet.
• Mosegris: Mosegrisen er almindeligt udbredt, men mangler på nogle øer, bl.a. Lolland-Falster og Bornholm.Mosegrisen lever nær ferskvand og en god svømmer. Den svømmer dog kun med bagbenene. Den lever af plantedele, men kan også spise muslinger og snegle.

Rovdyr

Der findes 9 arter af rovdyr, der naturligt hører til i Danmark. De har alle specialiseret sig i at jage og spise andre dyr. Rovdyr er karakteristiske ved at være hurtige, have kraftige kløer og have rovdyr-tandsæt.

• Mårfamilien: Brud, Grævling, Husmår, Ilder, Skovmår og Lækat tilhører alle mårfamilien. De er kendetegnet ved at have en lang tynd krop, korte ben og lang hals. De er alle fredede. Alle arter af mårfamilien er udbredt i Danmark, men findes ikke på de mindre øer og Bornholm. Lækat er det eneste danske dyr, der skifter til hvid vinterpels. Bestanden er i tilbagegang da den vigtigste fødekilde smågnavere forsvinder flere steder i Danmark. Skovmår er udbredt, men alligevel sjælden, da dens levesteder, f.eks. gamle hule træer mangler i de danske skove.
• Guldsjakal: Guldsjakalen findes måske i Danmark. I 2017 var der 2 guldsjakaler, men de er begge omkomne. De kan forveksles med både ræv og ulv, da de ligner og størrelsesmæssigt ligger mellem ræv og ulv. Guldsjakalens farve er gylden til brunlig.
• Odder: Odderen var ved at forsvinde fuldstændig i Danmark i 1980’erne, men forskellige tiltag har medført, at den nu lever i bedste velgående i store Midt- og Nordjylland, og at den også findes i begrænset omfang på Sjælland. Den lever tæt på vand, både salt- og ferskvand. 
• Ræv: Ræven er fredet uden for jagttid, og er almindelig og udbredt i hele Danmark, undtagen Bornholm. Sygdom har dog medført at bestanden på sjælland er svunden ind. Ræven ses i skove, men er også blevet almindelige i mange danske byer. De kan slå sig ned i et hjørne af en stor have, kolonihaver og grønne områder i byerne. De er generelt blevet mindre sky overfor mennesker og derfor ses ved højlys dag spadsere gennem en by.
• Ulv: Ulve har været forsvundet fra Danmark de sidste 200 år. Men er de seneste år set flere gange i Jylland. Ulven er af nogle uønsket, da den f.eks. angriber fårehold, men det er ulovligt at skyde den. Efter at ulven blev fredet i Tyskland i 90’erne, er bestanden vokset og ulve er vandret ud i Europa, bl.a. Danmark. Der findes 10 områder i de vestlige og nordvestlige egne af Danmark, hvor der er stor sandsynlighed for at ulve på sigt vil slå sig ned. Det er hede- og skovområder, med meget vildt og hvor de de uforstyrret kan jage.

Hovdyr

I Danmark findes 6 forskellige hovdyr. Den europæiske bison er total fredet og er truet som art på verdensplan. Vildtlevende vildsvin derimod må skydes hele året, da de er en trussel mod vores tamsvin. De øvrige hovdyr er fredet uden for jagttid.

• • Den europæiske bison: Den europæiske bison var almindelig i Danmark for ca. 10.000 år siden forsvandt helt i den vilde natur i Europa, efter 1. verdenskrig. Men grundigt avlsarbejde har genopbygget en god bestand og i Danmark blev 7 europæiske bisoner udsat i en kæmpe indhegning på Almindingen på Bornholm, hvor bestanden er vokset. Til stor gavn for naturen på Almindingen. 

• Vildsvin: Vildsvin lever primært i indhegninger, da de kan smitte tamsvin med svinepest. Vildsvin lever bedst i det åbne land, og deres føde er planter, rødder og knolde, som de finder ved at rode i jorden med trynen. 

• Kronvildt:  Kronvildt er det største hovdyr, når man ikke medregner bison. Kronvildt ser man kun i Jylland og på Sjælland. En af de største flokke af kronvildt lever på Vind Hede sydvest for Holstebro. 

• • Dådyr: Dådyret er mindre end kronvildt og har bagpå 3 sorte streger på “spejlet”, som er en hvidt område. Hannerne får gevir august og tabes i maj. I alderen 6-12 år har hannerne de største gevirer, der kaldes skovle eller skufler. Geviret er pladeformet.  Dådyret forsvandt fra Danmark under den sidste istid, men blev indført igen i 1200-tallet. Dådyret er udbredt i hele Danmark, og der findes dådyr farme, hvor man producerer dådyrkød.

• Rådyr: Rådyr er meget udbredt i Danmark og der skydes ca 100.000 rådyr i jagtsæsonen. Men hvert år dræbes tusindvis rådyr i trafikken. Rådyr er det mindste af de danske hjortearter.Hannen, som kaldes råbuk, har gevir, opsatsen, hvor de 2 stænger knækker af i oktober-december. Opsatsen begynder straks at vokse igen og er fuldt udvokset i marts-april. 

• Sika: Sikaen blev indført i Danmark i 1900-tallet. En sika er større end rådyr. I den nordøstlige del af Jylland og på sydvestsjælland findes samlet en bestand på omkring 600 dyr. 

Hvaler

I Danmark findes 2 hvalarter, marsvin og hvidnæse, som begge er fredet. Men man kan være heldig at se andre hvaler i de danske farvande. f.eks. almindelig delfin, spækhugger, grindehvaler og kaskelothvaler. Hvaler, der alle normalt bevæger sig over store afstande. Og ind imellem strander en af disse havets giganter, hvilket oftest ender med døden.

• • Marsvin: Marsvinet er et af verdens mindste hvaler. Det er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. I Østersøen var bestanden i tilbagegang, men bestanden er nu på ca 500. Den største trussel mod marsvin er fiskeriet. Specielt drivgarn har taget mange marsvin, men almindelig bifangst er også et problem. 

• Hvidnæse: Hvidnæsen er større end marsvin og er almindelig i Nordsøen, men ses også Skagerrak og kattegat, og ind imellem også i Østersøen.

Sæler

I de danske farvande hører spættet sæl og gråsælen naturligt til. Selvom sæler er havdyr, føder og dier de på landjord. Sæler er fredet i Danmark. De er meget følsomme i forhold til mennesker, især i yngleperioden. Det er vigtigt at man lader unger være, selvom de ligger og hyler. Moren er ude og finde føde og kommer tilbage til ungen, hvis ikke der er mennesker i nærheden. Betragt altid sælerne og deres unger på lang afstand.

• Spættet sæl: Bestanden af spættede sæler har 2 gange været lav i Danmark på grund af sygdom. Men ved at beskytte hvile- og ynglepladser er det lykkes at genoprette bestanden. 

• Gråsæl: Den er udbredt i Danmark, men har været truet på grund af intensiv jagt. Specielt bestemte gråsæl hanner kan finde på at ødelægge fiskenet for at få mad, derfor er det muligt for fiskere, at få dispensation til at regulere netop de gråsælhanner.

Invasive arter

Der findes adskillige invasive dyrearter i Danmark. Invasive dyr, er arter, der ikke oprindeligt og naturligt hører til i den danske natur, men som samtidig truer den naturlige bestand af dyr og planter i Danmark. De invasive dyrearter er oftest indført af mennesker, tilsigtet, som kæledyr eller til opdræt, eller utilsigtet, hvor dyrene kommer ind i landet uden at det var hensigten.

Bisamrotten er indvandret fra Tyskland og der er fare for, at den udkonkurrerer de naturligt forekommende arter. Desuden kan dens gange ødelægge og underminere bredder ved søer og vandløb, men specielt risikoen for at den ødelægger diger er stor.

Den Ibiriske skovsnegl er et af de invasive dyr, som mange danske husejere har stiftet bekendtskab med. Større bestande kan udrydde en køkken- eller prydhave på kort tid. Men samtidig truer bestanden af Ibiriske skovsnegle bestanden af den sorte skovsnegl, der er hjemmehørende i Danmark.

I havet, samt i søer og vandløb  findes der også invasive arter. En del af disse kommer fra Asien eller Amerika og er indført til f.eks. opdræt. Galizisk sumpkrebs blev indført efter 2. verdenskrig fra Tyrkiet med henblik på konsum, altså at den kunne være menneskeføde. Den lever nu i en del mindre søer i Danmark. Galizisk sumpkrebs truer den naturlige bestand af flodkrebs. Sumpbæveren kommer fra Sydamerika, og er uønsket af samme årsager som Bisamrotten.

Der findes desuden en række dyr, der endnu ikke er kommet til Danmark, men hvor der er risikoen for at de kommer til Danmark er stor, da de findes i vores nabolande. 

Som vandrer, har man rig mulighed for at se danske dyr på sin vandretur. Nogle af arterne findes overalt i Danmark, mens de sjældne arter kun findes i bestemte områder af Danmark

Læs også https://vandreshoppen.dk/taeger-og-flaater/