Tæger og flåter i naturen
Tæger og flåter er måske ikke det første, man tænker på, hvis man f.eks. går en tur i skoven. Ud og nyde naturen, få frisk luft og få sig rørt. Se ungerne løbe rundt og lege. Lufte hunden.
Tanken om tæger og flåter skal da heller ikke afholde dig fra at gøre disse ting. Men er dog værd at have med i baghovedet. For nettop at undgå at få dem med hjem.
Hvad er forskellen på tæger og flåter?
Tæger.
Tægen er et insekt, med 6 ben. Der findes mange forskellige arter her i Danmark. De varierer meget i både udseende og levevis. Størrelsesmæssigt varierer de fra få millimeter til op til 9-11 cm – de største dog kun i troperne. De fleste lever af saft fra planter eller af andre insekter. Den eneste blodsugende art herhjemme er væggelusen. Der er dog nogle få andre arter, der kan give et kraftigt bid, som godt kan være smertefulde og give irritation og hævelse, der kan vare i op ti en uge. Generelt er de danske tæger dog helt ufarlige for mennesker.
Flåter.
Flåten er en mide og tilhører gruppen af spindlerer, ligesom edderkoppen. Den har 8 ben, til forskel fra tægens 6 ben. Den er et par milimetre stor, men når den har suget sig helt fuld at blod, kan den blive op til 1,5 cm lang og bagkroppen får en gråblå farve. Flåten suger blod fra både fugle, dyr og mennesker og kan i få tilfælde overføre sygdomme til deres “vært”.
Den mest kendte af disse sygdomme er nok borreliose. hvis flåten er smittet med bakterien Borrelia, kan den overføre denne bakterie til menneske eller dyr. Denne overførsel kan i sjældne tilfælde ske i løbet af få timer, men som regel skal den sidde fast i mere end 24 timer, før overførslen sker.
En anden sygdom er TBE (tick borne encephalitis) – en hjernebetændelse, som skyldes TBE-virussen.
Få den fjernet.
Flåten er sårbare overfor tørke. De trives bedst på fugtige steder med græs, små buske og krat, men også på åbne skovområder med rådyr. Det er derfor en god idé at tjekke dig selv, børnene og/eller hunden, hvis I har været sådanne steder. Flåten vil ofte sætte sig fast på mennesker der, hvor huden er tynd, som f.eks. på halsen, læggene, i knæhaser og lysken. Det kan også – især hos børn – være i hovedet ved hårrødderne eller bag ørerne. Hos hunde vil det ofte være i nakken.
- Opdager du en flåt, er det vigtigt at få den fjernet hurtigst muligt. Kan man ikke få fat i den med neglene kan man f.eks. bruge en pincet. Man kan også få en tægetang eller en flåtfjerner i dankortstørrelse på apoteket.
- Flåten trækkes direkte ud eller vrides langsomt ud.
- En evt. rest vil falde ud af sig selv i løbet af få dage, uden at give smitte.
Hvad skal du være opmærksom på?
Bliver du smittet med Borrelia, får du et udslæt på stedet, hvor flåten har siddet – som regel 1-2 uger efter du er blevet bidt. I få tilfælde, kan det dog komme hurtigere. Udslettet spreder sig i ringe ud over huden, nogle gange med smerter, kløe og/eller svie. Der kan komme hævelse af lymfeknuder i området. Senere kan der komme yderligere tegn på infektion, som hævede, ømme led, smerter i muskler og en almen følelse af at være syg.
Er du smittet med TBE går der alt fra 2 til 28 dage inden de første symptomer måske melder sig. Først med feber, hovedpine og muskelsmertet i en uges tid. Så vil der typisk være en symptomfri uges tid inden næste fase med søvnløshed, konfusion, forvirring, måske opkastning, nakkestivhed og lammelser.
Der kan vaccineres mod TBE, hvilket anbefales, hvis man vil tilbringe længere tid i områder, hvor smittefaren forekommer.
Så har du haft en flåt i huden, så vær opmærksom på området i de efterfølgende uger. En let rødme er ikke alarmerende, men søg læge, hvis du får et udslæt, der breder sig ud over ca. 5 cm i størrelse.
Nyd naturen.
Lad dog ikke frygten for flåter og evt. smitte afholde dig fra at nyde naturen. Kom ud og gå, se og nyd – klæd dig gerne på, så du er tildækket de steder, der er mest sårbare. Og vær opmærksom bagefter.
