Kulturen i naturen

Når vi på vandreturene når toppen, kan vi ofte se hvordan de store yakokser som bulldozere arbejder sig op med vores bagage, som i Bhutan altid transporteres på dyreryg. For mig er anstrengelserne når jeg må lægge alle mine kræfter i pedalerne for at cykle over et bjerg, eller jeg hiver efter vejret op ad de smalle bjergstier for at nå det næste pas, en vigtig del af oplevelserne ved vandring og turcykling, og jeg foretrækker klart når det går opad frem for ned.

I Bhutan skal man være på vagt for ånderne. Det er dem som hjælper med at blæse held og lykke ud i verden når vi efterlader en række bedeflag på et bjergpas, men det kan få uforudsigelige konsekvenser, hvis vi fornærmer dem ved at bade efter fiske i nogle af de hellige søer.

Religionen afspejler sig også i de malerier som mange huse overalt i kongeriget er udsmykket med. De viser religiøse symboler, dyr med betydning for Bhutans natur og kultur, og endelig er en del motiver inspireret af Lama Drukpa Kunleys sexkult, som går over 500 år tilbage.

Mødet med den lokale befolkning kan ofte være vanskeligt, dels fordi man mangler et fælles sprog, dels fordi man som fremmed ikke ønsker at trænge sig for meget på. Man kan næppe forestille sig som vandrer eller feriecyklist at blive inviteret indenfor i en dansk provinsby, men det er hvad jeg har været ude for mange steder i den mindre velstående del af verden. På cykeltur i Georgien og Armenien – og tidligere i det kommunistiske Østeuropa – er jeg flere gange blevet inviteret på frokost og endog tilbudt husly når jeg ikke har kunnet finde en egnet campingplads.

I de fjerne landsbyer i Bhutan skal der kun nogle få gloser på dzongkha til for at fremkalde et smil og blive inviteret på en kop smørte. Jeg sørger altid for at have et postkort fra Danmark eller en anden lille ting med som jeg kan give som gave. Det vækker stor begejstring.