Urban vandring i Ishøj
Hvad er det, der gør, at en vandretur er god? Skal vandreturen foregå i naturen? Er det vigtigste den fysiske bevægelse eller landskabet? Skal de to ting supplerer hinanden?
For mig er vandreturen god, når jeg har tid til ikke at fokusere på min tankestrøm, men fordi jeg er utålmodig af natur, har jeg også brug for, at der sker noget undervejs! Jeg synes ikke det er sjovt at vandre på stier som er for ensformige. For mig er det derfor vigtigt, at omgivelserne er interessante og måske endda giver mig nye refleksioner og oplevelser undervejs.
Det oplevelsesrige landskab fandt jeg på en vandretur i Ishøj. Kløverstien appellerer godt til det storbymenneske, som jeg selv er, da den er tæt på offentligt transport. Stien fører dig igennem en funktionalistisk bygget by, som byder på en flot kontrast mellem velfærdsbetonarkitektur og smukt natur. Det sætter nogle andre tanker og refleksioner i gang, end dem jeg får, når jeg vandrer i naturen, og det er det, der gør turen både unik og interessant.
Den planlagte by, natur og gode liv
Ishøj og de omkringliggende landområder er på mange måder interessante. Byen er en fysisk repræsentation af, hvordan byplanlæggere og arkitekter betragtede det gode liv i 60’erne. I byens hjerte ligger et stort bycenter med butikker, apotek, bibliotek, kulturhus mm. og her forbindes byen også med s-togslinjen til København. Der er blandet bebyggelse, både højt og lavt, som indbyder til forskellige boformer og familier. Vejene er adskilt i blød og hård trafik, og byens centrum er forbundet af en labyrint af stisystemer, som gør det helt særligt at vandre her.
I de omkringliggende områder er der fingerplanen tro indlagt grønne kiler. Det betyder, at det kun er en bro over en motorvej, som adskiller byen og naturen. Det tager kun 10 min at cykle til den nærmeste autentiske landsby fra Ishøj station! Og det tager ikke længere tid at komme til Strandparken hvor fuglelivet og planterne frodigt blomstrer. Naturen er ikke langt fra Ishøj centrum og ingen andre steder er kontrasterne undervejs så store!
Hippie køer og brutal arkitektur
Følger du Kløverstien går du først ned mod Strandparken. Under en af broerne ligger Thomas Dambos trold og gemmer sig. Fra broen er der en flot udsigt over imod ARKEN museum og ude i horisonten tårner sig et stort industriområde op på det, jeg tror, er Amager. Jeg fornemmer at den brutale arkitektur altid er at finde enten tæt eller fjernt i Ishøj og den blender kontrastfyldt men flot ind i naturomgivelserne. Mens jeg går videre, løber en ræv over stien. Et vildt dyr, som dog også er kendt for at have tilpasset sig bylivet, og derfor fremstår den i mit hoved som et symbol på kontrasten mellem natur og urbanitet også her i Ishøj.
Stien fører mig videre forbi Arken og videre ved siden af et stort og råt græsareal. I horisonten er industribyggeriet blevet erstattet af højhuse i Vallensbæk. På græsarealet møder jeg for første gang langhåret højlandskvæg, som står dovent og betragter mig gå forbi. Jeg mindes min tur tidligere på året til Møn og oplever, at stedet minder mig om øen Nyord, og jeg bliver forbavset over, at samme landskab er at finde så tæt på byen. Nyord er en meget afsidesliggende ø! Passer den grå velfærdsarkitektur mon ind i et landskab, som giver mig referencer til Nyord?
På hele turen bliver jeg af landskabet mindet om, at jeg går i velplanlagt natur og derfor på en måde befinder mig i et kunstigt rum. Det sker også på stien ved Store Vejleå, som fører mig under en togbro af beton eller ved Vildtbanestenen, som står placeret klods op af en motorvej. Hvornår har jeg nogensinde stået i øjenhøjde med bilerne ved en motorvej og mærket suset på egen krop?! Det slår mig, at det føles næsten forbudt, at stå der i læ mellem træerne, ved kongens jagtsten og se det moderne maskineri køre forbi.
Ved Vallensbæk sø får jeg referencer til dystopiske psy-fi fortællinger, med de golde og brutale betonfacader, som omkranser søen på den ene side og det frodige grønne landskab og træerne på den anden side. Jeg bliver draget af viadukten, som fører videre ind i landet, men jeg må dreje af for at følge Kløverstien.
Midt i alt den forvirrende kontrast mellem den menneskeskabte arkitektur og natur, bliver jeg dog bragt helt ned på jorden igen, da jeg igen passerer de røde Højlandskvæg i dyreparken. Det er efterår, og de er så småt alle sammen blev samlet på ét stort græsareal. Kalvene er allerede blevet store og leger aktivt med hinanden. De køer som står ved hegnet ser nysgerrigt på mig. Jeg døber dem hippie køer! En af dyrepasserne fortalte mig for få uger siden, at de kæmmer dem flittigt, da de har hang til at få mange lus. Jeg kommer i tanke om det, mens jeg kæler en kalv, men jeg stopper ikke, for den er så sød! Jeg håber bare at kvæglus ikke gider at bo i menneskehår.
Om Visit Vestegnen
Det er Visit Vestegnen der har skrevet denne fantastiske artikel, og du kan læse meget mere om spændende seværdigheder på disse kanter ved at besøge www.visitvestegnen.dk.
Oktober 2018, Vandreshoppen.dk.
