Vandring i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge

Alle årstider klæ’r Mols Bjerge. Foråret er – også her – noget ganske særligt. En vandretur på Mols Bjerge-stien, når de sandede overdrev står i fuldt flor bringer forårets lyde, lys og lugte helt tæt på.

I oktober 2016 blev stien i Nationalpark Mols Bjerge indviet. En sti på 20 km igennem det bakkede landskab med storslåede udsigter og en stor variation af skiftende terræn og oplevelser. En kvalitetsvandresti med national certificering.

En kvalitetsvandresti – det måtte vi prøve. Min mand og jeg pakker rygsækken med en god madpakke, vanddunk, et par kolde øl og snører vandreskoene. Vi starter i Femmøller og lægger ud med en af de stejleste stigninger. Kraftanstrengelserne bliver hurtigt glemt og skiftet ud med åbne vidder og udsyn.

En national certificering stiller store krav. Krav, som giver gode vandreoplevelser. Et par eksempler kan være, at mindst 35 pct. af ruten skal være på natursti, der skal være mindst to landskabsændringer for hver 8 km, der skal være et vist antal udsigtspunkter, enkeltstående naturattraktioner som fx bakketop, kløft eller fredet område.

Alt dette og mere til dukker op undervejs på Mols Bjerge-stien.

LÆS OGSÅ Derfor skal du leje dit grej

Kulturhistorie med 360 graders panoramaudsigt

Vi kommer hurtigt op i et åbent terræn med engarealer og græssende kvæg. Stien snor sig rundt om og op over bakkedrag. Spredte grupper med løvtræer giver skygge til dyrene, og især kalvene ligger og nyder solen i det høje, grønne græs. Efter ca. 4 km har vi besteget det højeste punkt. Fra toppen af Agri Bavnehøj bliver vi belønnet med en storartet udsigt. Her er kig til Samsø, Aarhus Domkirke, Ebeltoft og mod nord udover Djursland og i klart vejr til Grenaa.
Med sine 137 m.o.h. er Agri Bavnehøj det højeste punkt i Mols Bjerge. I gammel tid var Agri Bavnehøj en af de høje, hvor bålet blev tændt, når fjenden kom. Senere fik højen en anden betydning og blev centrum for målinger til landkort. Pilen på toppen af monumentet viser retning og afstand til steder i landskabet.

Det bugter sig i bakkedal

Vi fortsætter turen over blomstrende enge. Gule, blå, hvide, røde – blomster i alle farver dækker landskabet. Rigtig mange blomsterarter vokser her på de solrige og lyse overdrev – også en del sjældenheder. Både artsrigdommen og de store arealer giver en smuk og fantastisk oplevelse. Almindeligt udbredte arter som røllike, gule ranunkler eller smørblomster, som de populært bliver kaldt, rødviolette tjærenelliker, så er her også blåklokke eller liden klokke eller bare klokkeblomst. Af de særlige arter vil jeg nævne den smukke kobjælde – opret kobjælde, som er ganske særlig i Mols Bjerge.
Sulten er ved at melde sig, og vi finder madpakkerne frem på en bakketop. Hen over trætoppene ser vi Knebel Vig og længere ude i horisonten er Aarhus med Isbjerget på havnefronten. Det er godt med lidt afslapning og udstrækning her midtvejs på turen. Inden frokosten passerede vi også lige det største og mest markante dødsishul i Nationalpark Mols Bjerge – Tinghulen, som er 30-35 meter dyb.

Mols Bjerge har en del dødishuller, men Tinghulen er det kendteste. Navnet har det fået, fordi tre sogne stødte sammen her, og efter sigende har stedet derfor været brugt til at holde ting, altså det sted, hvor man afgjorde vigtige sager i fællesskab. Ganske som vi stadig taler om et folketing.

Vi fortsætter opstigningen. Udsigten fra Trehøje, 360 grader rundt er mageløs. Kystlandskabet omkring vigene: Kalø, Knebel, Begtrup og Ebeltoft Vige træder frem.

Jeg kniber mig i armen. Betagende er det.

LÆS OGSÅ At vandre er den rene medicin for krop og sjæl

Naturen kort og godt fortalt i fin udstilling

Variation i landskabet og nye oplevelser fortsætter med at komme os i møde for hvert skridt vi tager. Undervejs har vi også haft kikkerten fremme og set bl.a. musvåge og tårnfalk. Omkring Toggerbo ser vi et par særlige sommerfugle. Yderst godt kamufleret på en hybenbusk får jeg øje på en grøn busksommerfugl, og på sandjorden soler en skovrandøje sig og blotter sin smukt plettede overside.
Øvre Strandkær indbyder til et afbræk i vandringen. Her har Naturstyrelsen lavet en god lille udstilling om dyrelivet i Mols Bjerge og områdets særlige geologi. På gården Nedre Strandkær holder Molslaboratoriet til, en feltstation og kursuscenter ejet af Naturhistorisk Museum i Aarhus. Molslaboratoriet råder over et naturareal på 150 ha og eksperimenterer bl.a. med naturpleje.

I efteråret 2016 satte man en flok vildheste af racen Exmoor ponyer fri på området. Projektet går ud på, at vildhestene selv skal finde føde året rundt. Om vinteren når der er knaphed på frisk grønt græs, må vildheste nøjes med at spise fx gyvel. Gyvel er en art som dominerer i Mols Bjerge og skygger for de lavere blomster, derfor vil man gerne begrænse eller bekæmpe denne art, og det hjælper vildheste med. I området går også Galloway-kvæg. Kig efter dyrene og nyd dem på afstand. De går frit i det store område og Mols Bjerge-stien går netop igennem her.

Det er ved at være seks timer siden vi lagde ud med friske ben og højt humør. Nu er ved at være tilbage ved udgangspunktet i Femmøller og har bagagen fyldt med gode oplevelser.

Vi tager helt sikkert turen igen på en anden årstid.