Hvor Himlen møder Havet – Vandring ved Als

En nat i starten af juli sov jeg under åben himmel på en sandbanke 1 km fra land, tæt ved Mariager fjords munding. Fordi, hvorfor ikke?

Als

Als som hverdagseventyr

Min kollega Karen og jeg har de sidste 4 år hver måned været på ture som vi kalder microadventures eller hverdagseventyr. Vi tager afsted efter arbejde, sover i det fri og tager direkte på arbejde næste morgen. De omkring 15 timer vi er afsted rummer mulighed for overraskende mange og gode oplevelser, og det er nemt at finde tid til i hverdagen. Vi vil helst sove under åben himmel – til nød under en tarp – og vi er altid på udkig efter ideer til nye steder at overnatte og nye oplevelser til vores hverdagseventyr. Før vi fandt frem til denne måde at dyrke friluftsliv på syntes jeg aldrig jeg kom nok ud, nu ved jeg at jeg altid kommer ud mindst en gang pr måned, året rundt, og selvom det er noget andet at være på lange ture, så giver ”lidt men ofte” tilgangen rigtig meget. Og da vi ikke skal andet end at lave mad, spise og sove på vores ture, er der rigelig tid til bare at få jordforbindelse, bruge sine sanser og nyde nuet.

Ideen til at vandre gennem vandet ud til sandbankerne ud for kysten ved Als fik vi af en naturvejleder, som jævnligt har fisket fra sandbanken. Da vi trods alt ikke er vikinger, var det klart, at det var en udflugt som krævede varmt sommervejr, og vi havde i første omgang sat kryds i kalenderen i august. Men det gode vejr i juli fristede for meget, man ved hvad man har, men ikke hvad man får og vi finder helt sikkert på noget andet til august.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Klædt på til hverdagseventyr

Iklædt shorts og stramt spændte vandresandaler stod vi så der ved stranden med sommerfugle i maven: Vi kunne se sandbanken derude, men hvor langt skulle vi gå for at komme derud? Var der mon strøm eller uventede huller i sandbunden på vej derud? Hvor dybt var vandet? Var det mon fuldt af tang og brandmænd (uhauha!)? Og ikke mindst: var det i det hele taget muligt at tilbringe natten på sandbanken uden at blive skyllet i vandet når det blev højvande? Vi var kort sagt på vej ud af komfortzonen og vi var helt oppe at køre af begejstring over det!

Det viste sig at være en udelt god oplevelse at gå gennem vandet ud til sandbanken. På det dybeste sted nåede det op over knæene, men vandet var varmt, roligt og krystalklart. Der var enkelte banker med ålegræs, men de var nemme at gå udenom, så intet skummelt dyre- og planteliv truede os undervejs. Der var næsten ingen vind, og hav og himmel spejlede sig i hinanden, i horisonten var det som om at landområder, sejlbåde og vindmøller svævede frit i luften. Det er tungt at gå i vand til knæene med rygsæk på, men vi havde gerne gået dobbelt så langt for at nå frem.

LÆS OGSÅ Vandring – hvorfor, hvordan og hvor

Sandbanke ved Als

Sandbankens bekymring

På sandbanken ventede imidlertid næste bekymring. For selvom det var klart at der var dele af den som lå højere og var mere tørre end resten, så var det også tydeligt at selv disse dele jævnligt blev overskyllet af vandet. Spørgsmålet var jo bare, om det så skete hver gang det var højvande, eller kun ved udvalgte lejligheder, og hvorvidt denne nat så ville blive en sådan udvalgt lejlighed. Vi vandrede hele vejen til øens nordende, og næsten hele vejen til sydenden for at udse os den mest højtbeliggende og sikre plads at slå lejr. Det var jo virkelig et spørgsmål om centimer at fastslå hvor der var højest, men hver centimeter tæller når det handler om at kunne regne med at sove trygt og ikke flyde væk på sit liggeunderlag midt om natten.

Et sted blev valgt som det højeste, rygsække, våde sandaler og svedigt tøj kom af, og vi sprang ud i det friske grønne vand på ydersiden af sandbanken.  Hvorvidt man mest er til vestkystens vilde og salte vand, eller de indre farvande er nok en smagssag, men for os der har tilbragt vores barndoms somre på henholdsvis Djursland og i Sejrøbugten er der ingen tvivl: Kattegat er det bedste vand at bade i!

vandring giver appetit

Vandring giver appetit

Vandring, vadning og badning gav alt sammen appetit. En fordel ved de korte ture vi tager på er, at vi ikke skal bekymre os så meget om at maden skal være let og holdbar, vi har typisk kun mad med til et måltid (aftensmad), og vi drikker vin til maden. Vi laver mad på trangia, og er af den opfattelse at der næppe findes den varme ret som ikke kan laves på trangia! Vi har ikke noget imod at madlavningen tager tid, men det må ikke være besværligt, og særligt ikke på en tur som denne hvor der konstant er risiko for at få sand i maden. Denne aften fik vi tortillawraps med ristet laks og en nordisk coleslaw (færdigblandet salat med grønkål, gulerod, rødkål mm). Opvasken tager vi derhjemme, både for at spare på ferskvandet og for ikke at efterlade sæbe og madrester herude i naturen. En anden ting der ikke skal efterlades herude er ”nr 2”. Altså, en streg i sandet kan vi godt efterlade, men ikke mere end det, resten kommer i hundepose og med ind til land. Det har vi ikke prøvet før, og det var lidt grænseoverskridende, men så heller ikke værre end det.

LÆS OGSÅ Billige alternativer til frysetørret mad

Solnedgang

Godnat og sov godt

Vi kravlede i poserne ved solnedgang, vi skulle jo gerne nå en god nats søvn inden vækkeuret gik i gang kl 6. Det blæste ganske kraftigt, og vi var enormt glade for vores vind- og vandtætte bivibags (overtræk til soveposerne), uden dem kunne vi næppe have holdt varmen natten igennem. Vi havde vurderet at højvandet ville toppe mellem midnat og kl 2, og sov med det ene øje åbent de første timer, for at holde øje med hvor tæt vandet kom på, og være klar til en hurtig pakning og retræte til fastlandet. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, men den lette og afbrudte søvn gav god mulighed for at nyde synet af den endnu lyse horisont ved midnat, og måneskin på vandet en time senere. Når man ligger og ærgrer sig over at sove dårligt, eller f.eks er typen der altid skal op og tisse om natten, så er det om at tage den slags glæder med. Efter vi var blevet sikre på vi ikke bliver skyllet over af tidevandet sov vi noget bedre den resterende del af natten.

Vi vågnede til en temmelig kold og meget grå og blæsende morgen. Slet ikke den smukke og solfyldte morgenstund vi havde forestillet os. Det planlagte morgenbad, som vi havde set frem til, virkede pludselig som noget af en prøvelse. Karen tilbød storsindet at lave the og passe på min sovepose mens jeg tog en dukkert, og så var der jo ingen vej uden om. Det var koldt, men også dejligt, og bagefter rullede blodet hurtigt i årene.

Selvom Karen sprang morgendukkerten over slap hun jo ikke for at blive våd, for nu gik turen tilbage til fastlandet. Vandet var en del køligere end dagen før, men det var alligevel en god oplevelse at vade ind til land, og vi fik hurtigt varmen i bilen. Første stop var Terndrup bageri, for vi havde ikke morgenmad med, og vandring, vadning og badning giver som nævnt appetit. Appetit på bagerbrød, på livet og på flere overnatninger i det fri.

Læs mere fra Mette & Karen på tur!

har du fået lyst til at læse flere gode historier fra Mette & Karen på tur, så kan du finde deres blog, der meget simpelt også hedder metteogkarenpaatur.dk – Tak for en god historie piger! 😀

Vandreshoppen.dk, juli 2018.

metteogkarenpaatur.dk

kompas
vandring med hunde
F10 ARETE 2 Letvægts Hubtelt 1,54 kg Vango 2 personer
frysetørret mad
hængekøje

Hængekøje

Poncho

Ponchoen

Vango Sherpa 65 Rygsæk
Forsinket fly
Mont-Blanc vandring i Frankrig som 61-årig