Plads til at trække vejret
Sommetider kan det føles som om ens hverdagsliv er krympet i vask, det hele strammer og det er svært at trække vejret. Det kan skyldes mange ting, men for mig sker det typisk hvis der er for mange, for forskellige og for uklare krav i mit arbejdsliv. Sådan en periode havde jeg i vinter, og det blev efterhånden meget påtrængende at komme ud på tur og få koblet af, genetableret jordforbindelsen, få plads til at trække vejret helt ned maven. Med en fast tur makker – min kollega Karen – og en fast aftale om en overnatning i det fri hver måned, var der heldigvis lys for enden af tunnelen.
Planlægning af “microadventures”
Når Karen og jeg planlægger vores microadventures har vi tit en idé om, hvad de skal handle om. Det kan være at se stjerner, en solopgang, nyde fuldmånen, det kan være noget bestemt mad vi vil tilberede og spise eller, det kan være en bestemt aktivitet eller et sted vi gerne vil opleve. Til denne tur blev temaet simpelthen at være i naturen. Fordi det var det, jeg i den grad havde brug for. Og det fik indflydelse på den måde vi valgte, hvor turen skulle gå hen.l
Det var marts måned, og vinteren var slet ikke forbi endnu. Når man skal i ly for vejr og vind er skoven et godt sted at tage hen. Altså fandt vi kortet over Rold Skov frem. Rold Skov består dels af statsejet skov, og dels af privat skov. Da vi ville overnatte i skoven, og ikke på en lejrplads, rettede vi vores søgning mod den statsejede del af skoven. Her må man nemlig gerne overnatte, så længe det ikke er i telt. På kortet fandt vi det største sammenhængende område helt uden stier, bænke og bålpladser, og så blev det vores mål for turen. Sjovt nok hed dette område Mørkeskoven.
Vandretur i Mørkeskoven
Bilen blev parkeret i udkanten af skoven, og vi navigerede af skovveje og stier til vi var på højde med det område, vi havde udset os på kortet. Og så var det bare at dykke ind i skoven. Væk fra stien, væk fra hverdagen, ind i en knudret, tæt bevokset, duftende, våd og delvist snedækket granskov. Efter nogen tids søgen fandt vi et sted hvor vi begge kunne ligge godt og her blev tarpen så sat op. Men hov, må man nu det? Er en tarp ligesom et telt, som er no go eller ligesom en hængekøje, som er ok? Jeg har hørt en udlægning der siger, at man i Naturstyrelsen siger nej til stænger og lynlås og en anden, der siger nej til pløkker. Nuvel tarpen blev monteret i træerne uden brug af stænger og pløkker, og under alle omstændigheder vurderede vi at sandsynligheden for, at autoriteten kom forbi i sin grøn-brune uniform var meget begrænset.
Livsnydere på tur
Karen og jeg er frilufts-livsnydere, og det betyder også, at vi altid prioriterer at spise lækker mad på vores ture. Lækker mad kan godt være meget nemt at tilberede, også på Trangia. Denne aften stod menuen på ostefondue. Hvilket viste sig at være meget velegnet til tilberedning og spisning på Trangia. Så snart sad vi og dyppede brød i ostefondue i pandelampernes skær. Jeg havde frygtelig mange ord og frustrationer, der pressede på indefra, så jeg talte uafbrudt (bortset fra, når jeg spiste eller tog en slurk vin). Indtil der endelig var ryddet op og luftet ud mellem ørerne, og jeg kunne begynde bare at sidde og tage omgivelserne og roen ind. Lade nuet opsluge mig. Slå hjernen lidt fra og lade sanserne gå på oplevelse. Det var det vi kom herud for, og skoven leverede.
Da vi lagde os til at sove begyndte det at sne, og en smule sne blæste ind over mig, som jeg lå der under tarpen. Et let drys af sne på mit ansigt var som et godnatkys fra naturen, før jeg dykkede helt ned i sovepose og bivibag og sov trygt og godt.
Hverdagseventyr
Hverdagseventyr er en lille lomme af eventyr mellem to hverdage. De starter efter arbejde den ene dag og slutter om morgenen, når man er tilbage på arbejde. Det betyder jo som regel, at man er nødt til at stå ret tidligt op. Vi elsker vores eventyr-morgener. At vågne i fri luft, under tarpen eller åben himmel er helt utroligt dejligt. Og selvom vi ved vi skal nå at pakke sammen og komme på arbejde tids nok til at tage bad og klæde om inden det første møde, så er der en vidunderlig ro. Vi forkælede os selv og spiste brunch-pandekager med hytteost til morgenteen. Og det var svært at komme ud af poserne denne morgen. Skoven og den store ro var som en kærlig favn, vi ikke havde lyst til at forlade til fordel for endnu en lidt for hektisk dag på kontoret.
Off-road vandring
Efter at lejren var pakket sammen, startede turen tilbage til hverdagen med en off-road vandring. Når man går, hvor der ingen stier er, går man på en anden måde, og man oplever landskabet meget intenst. Man skal vurdere, hvor der en sikker og farbar rute, man skal se, hvor man sætter sine fødder, og man skal holde styr på, om man går i den rigtige retning Vi skulle jo ikke langt, men kroppen og alle sanserne vågnede og var på stikkerne for at finde en sikker rute mellem træer, sne og vandløb. Alt for hurtigt var vi dog vel ude på skovstierne, hvor vi kunne forundres og fornøjes over de mange dyrespor, som var tydelige i det lette drys af sne. Rådyr, kronhjort, ræv, kat og det der, det må vist da være grævling? Til sidst var det eneste spor, som sås, sporet af en person i store gummistøvler med ledsagende hund. De har været tidligt på færde i skoven.
Pandekager og te under tarpen, off road vandring i vinterskoven og dyrespor-safari. Alt dette har vi nået at opleve en morgen inden arbejdstid. Hverdagseventyr gør hverdagen eventyrlig.
Skrevet af Mette Arleth, september 2018
