Fur – den lille eksotiske flække

Fur er ikke blot en lille ø uden potentiale. Øen er godt nok blandt de mindste beboede øer i Danmark, men det skal man ikke lade sig snyde af. Fur er nemlig helt unik bla. på grund af store mængder moler og et hav af fossiler, der gemmer sig i det, men i særdeleshed på grund af den skønne natur.

Ska’ vi til Fur?

Hvis man er til vandring, dansk natur og stor diversitet i naturoplevelser på kort tid, så ja. Vegetationen er noget helt særligt på Fur sammenlignet med fastlandet, da der engang i urtiden gik en vulkan i udbrud på Grønland, og utroligt nok har det efterladt sine spor. Naturen på Fur er nemlig helt unik. Øens sydlige halvdel er helt fladt landskab. Det er her den største landsby Nederby er placeret, og der hvor færgen lægger til. Begiver man sig så videre ud på nordlige eventyr bliver naturen mere bakket og vild. Det er her man finder de høje molerskrænter. Efter den “lange” vandring fra Nederby og op til nordlanskabet, kan det være tiltrængt med en lille svømmetur på øens bedste strande. For de, der ikke ønsker en dukkert, kan i stedet lede efter fossiler ved skrænterne. Et selvfundet fossil, må siges at være en ægte souvenir.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Vandreturen går til Fur

Man kan jo selvfølgelig altid vandre rundt på må og få, men ønsker man en særlig oplevelse skal man prøve at begive sig ud på en af de 5 (små) vandreruter på Fur. Vandreruterne er spredt ud på hele øen og giver vidt forskellige oplevelser. Nogle strækker sig igennem tætte skovområder og langs kysten, mens andre snor sig igennem et større vådområde. Vådområderne er perfekte for de ornitologi interesserede, da der her er et rigt fugleliv. Den største bonus af dem alle må være Furs bryghus. Alle ruterne har en forbindelse hertil. Enten starter eller slutter de her. Så man kan enten slutte dagen af på bryghuset med en velfortjent kold øl eller bare afhente de af gruppens medlemmer, der ikke kom længere en til bardisken den dag. Eller hører man i stedet hjemme i minoritetsgruppen af de særligt friske, som starter dagen ud i bryghuset inden de begiver sig ud på en vandretur, så er der heldigvis kort over alle ruterne.

LÆS OGSÅ Vandring – hvorfor, hvordan og hvor

Tramp Fur flad i flok

En gang om året bliver arrangementet Fur Rundt afholdt. Det er en fælles folkevandring på den længste vandrerute rundt om Fur. Ruten er ca. 22 km lang. Den lange rute giver et helhedsbillede af, hvad Furs natur har at byde på. Så i stedet for at vandre de 5 små ruter, kan du opleve både skrænter, skov og vådområder på en og samme rute –  og nyde resten af ferien i landsbyerne eller ved stranden.
Arrangementet er blevet afholdt i over 50 år og finder sted den 2. lørdag i juli hvert år. Både de op mod 1000 deltagende turister og øens beboer tramper i  forfædrenes spor og nyder dagen i godt selskab med sved på panden. I løbet af ruten vil der være mulighed for at købe mad og drikke – vand og boblende læsker.
Efter den lange gåtur er der rig mulighed for overnatning. Fur kan både tilbyde hoteller, sommerhuse, AirBnB lejligheder og camping. Så hvad end man er til luftmadrasser, køjesenge eller bløde dobbeltsenge, så har Fur det du leder efter.

Tag familien og vennerne med på en rigtig dansk sommerferie på Fur.

LÆS OGSÅ Billige alternativer til frysetørret mad

Ferie med hund
rygsæk vandre
Campingpladser i Danmark

Campingpladser i Danmark

Danmarks højeste bjerge

Danmarks højeste bjerge

Danmarks farligste dyr
Caminoen Spanien
Vandreruter Sjælland

Vandreruter Sjælland

Åndbarhed

Åndbarhed og MVP

Wales

Vandrerute i Wales