ud i naturenUd i naturen: hjælp med at passe på din lokale natur

Mit navn er Oskar. Jeg er vild med naturen, og jeg vil i denne artikel give dig en række tips til, hvordan vi sammen kan være med til at passe på vores natur dér hvor vi bor – helt enkelt. Til glæde for os allesammen, inklusiv naturen.

Ud i naturen: hjælp med at passe på din lokale natur

Vær opmærksom når du skal ud i naturen

Det første og det bedste råd til at passe på naturen, er nok først og fremmest at være opmærksom på, ja, netop at passe på den, når du skal ud i naturen. Det kan virke logisk, men start med at være det gode eksempel, og løft derefter pegefingeren hvis du for eksempel ser nogen der smider affald i vores allesammen natur. Så er du et godt eksempel, på hvad der i mine øjne er et rigtigt “naturmenneske”.

Ta’ skraldet med hjem fra naturen

Man må gerne minde sig selv og andre på at tage affaldet med hjem, og aldrig efterlade det i skovbunden. Der hvor der er opstillet en skraldespand, kan man med fordel benytte sig af en sådan, og hvor det ikke er tilfældet, bør man have sin egen lille “skraldepose” med sig i rygsækken.

Det er ikke kun tomme dåser fra sodavand og shampoo bøtter der gør det ud for affald. Mange tror fejlagtigt, at haveaffald sagtens kan henkastes i den danske natur, men det er også skadeligt for naturen, at få fremmed fauna og fora i sig.

Ud i naturen og sanke

sankning

Det virker måske som en lidt langt ude idé, at der skulle være en sammenhæng mellem at sanke og så det at passe på naturen i ens nærmiljø. Ikke desto mindre, er jeg stærkt overbevist om denne sammenhæng – af flere årsager.

I Vejle, hvor jeg kommer fra, har vi utrolig meget skov og natur omkring os. Det er der heldigvis rigtig mange steder i vores smukke land, og derfor er der rig mulighed for at sanke over alt i den danske natur. At sanke, altså at samle lidt planter og andet godt til gryderne derhjemme, er jo ikke noget der skal drives rovdrift på, og ej heller noget der kommer til at erstatte hvad vi selv kan dyrke eller købe i supermarkedet.

Så hvorfor tænker jeg så at sankning hjælper nærmiljøet?

Jo, for det første, jo mere vi bevæger os ud i naturen, jo større tilknytning får man til den, og hvis man ovenikøbet sanker fra den, så får man pludseligt et stort incitament for at hjælpe med at bevare den. Så en større opmærksomhed, er i min tankegang, første skridt mod at beskytte naturen. Det er jo trods alt sværere at få sig selv til at ødelægge naturen ved at trampe den ned uden for stierne, eller smide affald i naturen, hvis man selv lever af den i det små.

For det andet, jo flere naturelskere der vandrer ud i naturen, jo flere er der til at passe på den. Jeg tænker ikke kun man passer på naturen når man bevæger sig i den, men også når man kommer hjem, med al sin mentale bevisthed omkring den natur man omgiver sig med.

Læs mere om at sanke hos http://sanker.dk/hvad-er-at-sanke/