Vandring i tøvejr, med tørre sokker
Tanken om at vi skulle gå flere kilometer i mudder og med vådt tøj ramte os.
Jeg får meget hurtigt udelængsel når der går for lang tid mellem turene i naturen. Som nybagt far med et hus der skal istandsættes, var det blevet tid til at komme væk fra byen igen og få slidt lidt på udstyret.
I min gamle Skoda, hentede jeg tre af mine frilufts-glade venner ved Nørreport station kl. 10 fredag morgen. Inden turen rigtigt kunne begynde, skulle der lige købes det sidste udstyr i de omkringliggende outdoor-butikker og et smut forbi den lokale sandwich-dame efter forsyninger til frokosten senere på dagen. Rygsækkene, som de næste par dage skulle være vores hjem, blev smidt i bilen og vi kørte af sted mod broen til det snedækkede Sverige. Efter ca. to timer, svingede bilen ind på parkeringspladsen ved Skäralid, hvor turen i Söderåsen Nationalpark kunne begynde.
Rygsækkene blev spændt fast og vi begyndte vandringen op mod Hjortespringet, et klippefremspring med udsigt over dalen, for at nyde vores indkøbte frokost og synet af den natur der skulle danne ramme for vores mini-eventyr. Derefter videre til Liagården for at skænke lidt varmt kaffe i koppen, mens vi sad i læ og kiggede på kortet i jagten på et ly for natten. Valget faldt på en shelterplads lidt uden for nationalparken tæt ved Svartesjö. Turen til shelteren stod både på op- og nedstigninger, rislende bække og små stykker med blokmark, hvor man skulle holde tungen lige i munden på de våde og snedækkede sten.
På denne årstid er Söderåsen et helt særligt syn; der ligger stadig sne i skoven, men med grønne pletter rundt omkring, som et tegn på at foråret er på vej, og solens stråler er så småt begyndt at varme igen. Men der er også meget vådt og koldt, så det er vigtigt at havde sit udstyr i orden, for at få det bedste ud af turen.
Vel fremme ved shelteren begyndte vi at lave bål. Det var svært at få ilden til at tage godt fat, da brændet vi fandt var vådt og frossent, men vi endte med at flammerne slikkede sig lystigt op af træet og dampene steg op mod den overskyede himmel. Bålpladsen var bygget sådan, at der var en læskærm bag bålet hvilket førte varmen direkte ind i shelteren, så vi kunne nyde vores frysetørret aftensmad lunt og godt. Snakken gik lystigt og der blev tryllet varmt kakao med pebermynte-vodka frem. Dette gjorde at kakaoen endte med at smage af Pariser linser fra Toms, mens vi søgte dybere ned i soveposerne og lod vodkaen og kulden fra dagen knitre lidt i kinderne.
Lørdag morgen begyndte sneen at falde tungt udenfor shelteren og forvandlede det tidlige forår til et vinterligt landsskab. Desværre holdte frosten ikke sit tag i sneen og det begyndt at tø. Det gjorde at vi hurtigt blev våde af at gå under trætoppene, som kastede tøsne af sig. Vi fik fyldt vores vandflasker ved en nærtliggende vandpost, hvorfra planen var at gå fra Svartesjö tilbage til Liagården for at spise frokost, og så videre til Odins sø, hvor vi ville overnatte. Morgensneen og tøvejret havde forvandlet stierne til kæmpe mudderhuller, så vi kom langsommeligt fremad og jeg var lykkelig for at jeg lige havde givet mine støvler et ekstra lag voks inden turen.
Vi nåede Liagården og kom af med de våde jakker og fandt frokosten frem. Jeg tror at mageligheden og tanken om at vi skulle gå flere km i mudder og med vådt tøj ramte os, for frokosten træk ud og vi endte med at blive i shelteren og fik tændt et godt bål som kunne varme og tørre vores tøj. Stille og roligt begyndte røverhistorierne at dukke frem, sammen med skyggerne fra bålet og stemningen var høj til langt ud på natten.
Søndag startede med solskin, og da vi ikke var kommet videre end til Liagården og derved lå tættere på bilen end planlagt, blev vi liggende længe i soveposen. Efter vi havde spist, pakkede vi vores rygsække. Vi havde snakket om at gå nede i dalen på vejen tilbage til bilen, men fordi vejret havde været så vådt dagen inden og vi ikke kendte ruten, gik vi af samme vej tilbage, som ud fredag. Ved Skäralid blev bilen igen læsset og vi fik sagt farvel til Söderåden for denne gang.
Söderåsen er et lækkert sted, hvis man skal havde en weekend væk fra byen og ind i skovens dyb. Det tidlige forår, som på denne tur, kan godt være lidt vådt, men der er noget magisk ved at opleve naturen på alle tidspunkter af året og i alt slags vejr. Jeg vil til hver en tid anbefale dette skønne sted, til at foretage en flugt væk fra byen.
Turinaturen.nu’s 3 gode råd til ture i koldt og vådt vejr
- Hvis det er koldt om natten – Hæld varmt vand i en drikkedunk – som kan tåle det – og tag den med ned i soveposen. Lig den mellem dine ben ved de store blodårer, så varmen kan fordeles til hele kroppen.
- Hvis fødderne ikke skal være våde – Søg altid for at dine støvler er i tiptop stand. Mine støvler er af læder, så i de våde årstider sørger jeg for mine støvler har fået et ekstra lag voks, så vandet ikke kan trække ind.
- Hvis morgenmaden skal være lidt udover det sædvanelige – Jeg blander selv min morgenmad; havregryn, chokolade, bær og nødder. Det pakker jeg i portioner i små kogeposer, hvor jeg om morgenen kan hælde lidt kogende vand i. Så er det om at hoppe ned i soveposen igen, og så når grøden er klar, bider jeg bare et hjørne af posen og så kan maden suges ud. Det ser lidt sjovt ud, men det er guld værd en kold morgen, at kunne spise en varm morgenmad nede i sin varme sovepose.
Forfatteren: Christian Henningsen er uddannet friluftsvejleder og ejer af Turinaturen.nu. Christian elsker naturen, og denne fascination blev vagt som hel lille som spejder, men siden da har spejderlivet slet ikke kunne opfylde hans behov for at være ude. Nu tager han folk med ud for at opleve den forunderlige verden der er uden for vores døren.
Få vejledning og læs mere på www.turinaturen.nu og Facebook.com!
©Vandreshoppen.dk, 3-2016.
