Hvilket er Danmarks farligste dyr?
Normalt tænker vi at farlige dyr er f.eks. hajer, krokodiller, løver, flodheste eller lignende dyr. Dyr, der kan slå mennesker ihjel, enten som bytte eller i forsvar. Den slags dyr har vi ikke i Danmark, men her er dyr, der kan gøre mennesker syge og i værste fald kan det ende med døden.
Farlige dyr i Danmark
Skovflåter er farlige dyr, da de kan være bære af bakterien Borrelia. Man bliver altså ikke syg af selve flåtbiddet, men af de bakterier flået bærer på.
Ræve, grævlinge og ligende rovdyr, samt flagremus kan være bærer af virussen Rabies. Et bid fra disse dyr kan overføre sygdommen til mennesker. Hvis man behandles inden symptomerne viser sig, kan det helbredes, men hvis rabies virussen først har nået hjernen, kan den ikke behandles, og personen vil dø.
Det er altså ikke dyrene i sig selv, der er farlige, men fordi de bærer på enten Borrelia eller Rabies, kan det blive farligt for mennesker, men ud fra antallet af dødsfald som følge af bid fra disse dyr, er ingen af dem det farligste dyr i Danmark.
Giftige dyr i Danmark
Hugormen har et giftigt bid. Ca 200 mennesker bliver hvert år bidt af en hugorm, men det giftige bid dør mennesker ikke af. Smerter og hævelser omkring biddet i et par døgn er almindeligt, men man kan også få alvorlige, almene symptomer som bleghed, mathed, ildebefindende, mavesmerter, opkastninger, hurtig og svag puls samt åndedrætsbesvær. Det er dog meget sjældent at man dør af et hugormebid, statistikken siger 0,2 promille.
Fjæsing er en fisk med giftige pigge. Og bliver man stukket af en Fjæsing, ved f.eks at træde på den, kan man opleve stærke smerter og hævelse, der hvor man er stukket. I meget sjældne tilfælde kan man blive alvorligt syg at giften.
Brandmænd har giftige tråde, som ved berøring kan give en kraftig svien i huden, samt en forbrænding, der kan være så smertefuld at det udløser muskelkramper og man risikerer at drukne. Men man bliver ikke alvorlig syg eller dør ikke af at blive brændt af en brandmand.
Både hugormebid og stik fra fjæsingens giftige pigge, kan få en person til at gå i det der hedder “Schock”, hvor blodkarrene udvides og blodtrykket falder. Det kan i man dø af., men de kan ikke betragtes som de farligste dyr i Danmark, da der i langt de fleste tilfælde er tale om smerter og hævelser, som de eneste symptomer.
Det farligste dyr i Danmark
Hvis man skal definere det farligste dyr i Danmark udfra hvor mange mennesker, der dør som følge af stik eller bid, så er gedehamsen, det farligste dyr i Danmark. Hvert år dør 1-2 mennesker af stik fra en gedehams.
Stik fra bier, hvepse og gedehamse giver smerter, kløe og hævelser og er i sig selv ikke dødelige. Men får man et stik et i mund eller svælg, kan det medføre kvælning.
Er man disponeret, kan et bi- eller hvepsestik udløse en generel allergisk reaktion, hvor personen får ildebefindende, hævelser omkring mund og øjne, udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, samt hurtig og svag puls. Og det kan medføre døden.
I Danmark der ikke dyr, der er så farlige, at de i sig selv er skyld i sygdom og død hos mennesker. Man kan få hævelser og smerter, men ikke alvorlige sygdomme. Det er de sygdomme dyret bærer på, eller personens helbred, der er de afgørende faktorer for, at mennesker bliver syge eller dør. Og målt på antallet af dødsfald som følge af bid eller stik fra et dyr, så er gedehamsen det farligste dyr i Danmark.
Vi håber du blev lidt klogere på “Danmarks farligste dyr”, og skal du ud at vandre, så læs også nogle af vore andre artikler!
Få mere viden om dansk natur ved et besøg hos Naturhistorisk Museum i Aarhus!