Rygsække til kvinder.

Måske har du læst vores blogindlæg “Rygsækken – ikke bare en rygsæk!” med generelle råd til hvad du skal tænke på hvis du overvejer at køb (eller leje) en rygsæk.

Der var vi kort inde på de ting, der gælder specifik, hvis du søger rygsække til kvinder.

Lad os kigge lidt mere på det!

LÆS OGSÅ /rygsaekken-ikke-bare-en-rygsaek/

Glad kvinde på vandring med rygsæk

Der ER forskel på mænd og kvinder!

Det må vi jo indrømme, selv i disse ligestillings tider! Også når det kommer til valg af rygsække.

Selvfølgelig kan man ikke skære alle over en kam. Men generelt er kvinder mindre end mænd, har bredere hofter og smalle skuldre. Og har bryster. Der er specifikke modeller rygsække til kvinder, som tager højde for dette, men der er også unisex modeller, som passer bedre til kvinder end andre.

LÆS OGSÅ: Hvordan kommer jeg i gang?

Ryglængden.

Den rette ryglængde er noget af det vigtigste, hvad enten du søger rygsække til kvinder eller mænd. Hvis du vælger en rygsæk, der er alt for stor, måske fordi du tænker, at så kan du have det mere med, ja – så kan du få problemer. Den vil simpelthen blive for ubehagelig at gå med. Hellere lidt for kort ryglængde end for lang.

Hvordan finder du så din ryglængde?  Sæt hænderne i siden. Det vil være helt naturligt at sætte hånden på hoftekammen, hvor den hviler. Midt i mellem dine 2 tommeltotter har du på rygsøjlen det nederste punkt af ryglængden. Mærker du efter med den anden hånd hvor rygsøjlen går over i nakken, kan du føle en lille bump nederst på nakken. Måler du mellem disse 2 punkter, har du din ryglængde. Har du ikke et centimeter-bånd eller én, som kan hjælpe dig med at måle, kan du evt. tage en snor og måle med.

Vango Sherpa 60+10S Rygsæk

Størrelse.

Rygsækkes størrelser kendegives ved det antal liter, den kan indeholde. En del modeller laves desuden i flere størrelser. Hos Vandreshoppen.dk sælges og udlejes rygsække fra skotske Vango. De har f.eks. en model Sherpa 60+10 med ryglængden 50-60 og en Sherpa 60+10S med ryglængde 46-56. Altså samme volumen (60 liter, med mulighed for at udvide med ekstra 10 liter under toplåget) men forskellig ryglængde.

Str. Small er ca. 38-50 cm. Str. Medium/Regular er ca. 48-55. str. Large er ca. 50-60 cm. Rygsække til kvinder bør have str. Small eller Medium.

Det er godt at prøve sig frem til hvad der passer bedst til din ryg. Når rygsækken sidder rigtigt på hoften og skuldrene, og du lukker brystspændet: Hvis det sidder for langt nede på maven er rygsækken for høj. Sidder den for langt oppe mod halsen, er den for kort. Den bør sidde ca. midt for brystet.  

Bestiller du online, så husk at Vandreshoppen.dk har fri RETUR. Og bestil i god tid, hvis det skulle vise sig, at størrelsen ikke passer, så du har brug for at bytte den til en anden.

LÆS OGSÅ /vandreture-i-vejle-omegn/

Volumen.

Hvor stor Volumen du har behov for, afhænger selvfølgelig af hvor lang din tur er, om det er nogle timer eller flere dage, og hvor meget DU har behov for at medbringe. Og der har kvinder nok lidt tendens til at medbringe mere end mænd. Hvilket jo er lidt modstridende med det, der lige er blevet nævnt, at  rygsække til kvinder bør være mindre. Og at vi generelt bør bærre mindre end mænd. Men vi vil f.eks. nok generelt have mere tøj med at skifte imellem. Og vi kan også have behov for at have flere hygiejne-sager med.

Generelt bør du aldrig bære mere end 10-20% af din egen vægt.

Lej rygsæk kort ryglængde: Contour 50+10S

Hvordan pakker du rygsækken?

Hvordan du bør pakke din rygsæk er også forskellig fra mand til kvinde. Rygsække til kvinder bør som regel pakkes med det tungere grej ned mod hoften, hvor vi har vores tyngdepunkt, medens mændenes bør pakkes med det tungeste forholdsvist højt, da deres tyngdepunkt sidder i brysthøjde. I begge tilfælde gælder det også om at få de tungeste ting så tæt på kroppen som muligt. Men som med dette også, prøv dig frem til, hvad der passer dig bedst.

Det er jo også individuelt om du foretrækker få eller mange rum. Det ene kan være lettere at pakke og være mere overskueligt end det andet for nogle – og modsat for andre.

Da en rygsæk ikke er vandtæt, så husk, hvis du kommer ud for regnvejr, at hvis ikke du har et regnslag, der kan dække rygsækken, er det en god ide at pakke hvert rum vandtæt. Hvilket selvfølgeligt er lidt mere besværligt – men ikke umuligt – jo flere rum der er.

LÆS OGSÅ: Pakkelisten

Vango EXPLORER 50S Rygsæk

Vandreshoppen.dk

Vandreshoppen.dk har vi et godt udvalg af rygsække til kvinder og mænd. Af rygsække til kvinder bl.a. ovennævnte Sherpa 60+10S, Contour 50+10S (kan også lejes) eller Explorer 50S. Alle er fra skotske Vango og er størrelse Small. Er du i tvivl, så ring til os på tlf: 41 57 40 40 eller skriv til os via mail på kundeservice@vandreshoppen.dk  eller via vores kundeservice på hjemmesiden, så vil vi rådgive dig omkring dit valg.

Vandreshoppen.dk

Maj 2018

Nordnorge

Nordnorge

Lysefjorden Preikestolen

Lysefjorden

Hvad er Finland kendt for? Dit næste vandreeventyr!
Vandreture Vejle Randbøl Hede
Ud i naturen: hjælp med at passe på din lokale natur