Rygsækken – ikke bare en rygsæk!

En tur “down memory lane”!

Jeg husker min første rygsæk. Den var blå og havde en stiv stål- eller aluminiumskelet, 2 rum og 2 lommer på hver side. Og det var vel nogenlunde det. Ikke mange muligheder for at justere den, den sad mere eller mindre, som den nu sad.

Men det er så også omkring 35 år siden. Der er – heldigvis – sket en udvikling med rygsækken siden da, som med så meget andet.

Og tilbage til nu.

En rygsæk er ikke bare en rygsæk. Der er utalige varianter og størrelser. Mere eller mindre justerbare. Flere eller færre detaljer.

Så hvad skal du tænke over, når du står overfor dit valg af rygsæk?

Er du høj eller lav? Er det en vandrerygsæk? En Interrail rygsæk? En backpacker rygsæk? Til kortere eller længere ture? Med meget eller lidt andet udstyr? Og skal du bare afsted én gang, eller regner du med at skulle bruge den flere gange fremover? Søger du på rygsække til kvinder eller mænd? Er det en vandtæt rygsæk?

Læs også blogindlægget: At vandre er den rene medicin for krop og sjæl.

Vango Sherpa 60+10S Rygsæk

Høj eller lav?

En god rygsæk skal passe til din ryg. Det har stor betydning, især hvis det er en vandrerygsæk eller en backpacker rygsæk, som du skal gå med i lang tid. Er du f.eks. en lav person, så dur det ikke, at rygsækken er for høj til dig. Det betyder dog ikke, at du så skal have en lille rygsæk, som du ikke kan have ret meget i. Nogle modeller fås som en small med samme antal liter som den ”almindelige” udgave. F.eks. har skotske Vango modeller, hvor du kan få både 60 og 70 liters udgaverne i small. Rygsystemet er tilpasset en kort ryglængde. Dette måles fra hoften og op til øverste mærkbare nakkehvirvel. Og modsat er det jo ikke en model small, du skal anskaffe, hvis du er en høj person. Men for begge er det vigtigt at være opmærksom på, at den har et justerbart rygsystem med god luftventilering, samt gode polstringer på hoftebæltet og skulderstropper. Der fås specielle rygsække til kvinder, men vigtigt her er at tænke på, at kvinder generelt skal have en lidt mindre rygsæk end mænd.

Hvordan du justerer rygsækken kan du f.eks. se på vejledningsvideoen  fra YouTube herunder:

Øvrige tanker.

Hvad skal du bruge den til? Er det en vandrerygsæk eller backpacker rygsæk, og du måske skal have telt, sovepose, liggeunderlag, vandrestave, kogegrej osv. med? Så er det vigtigt, der er plads at lægge det i/stropper til at spænde det på. Er det  en backpacker rygsæk eller til interrail, og du måske skal ind og ud af tog og busser, så kan det være praktisk, hvis den har et bærehåndtag på siden, så du kan bære den som en kuffert. Er det en vandtæt rygsæk? Det er sjældent du finder en 100% vandtæt rygsæk, så følger der et regnslag med, eller skal du købe den ved siden af?

Vil du gerne have mange lommer til at sortere dine ting i, så du nemt kan finde det igen? Eller heller mere enkelt. Og så er der jo lige det, om du er typen, der kan klare dig med 2 T-shirts eller du skal have 20 med? (Overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger.) Men da skal du jo så lige huske, at du selv skal slæbe rundt på tingene.

Derfor har det jo også lidt at sige, hvor meget rygsækken vejer i sig selv. Selv få 100 gram vejer når de bliver lagt sammen med alle de andre gram.

Vær opmærksom på at nogle rygsække angiver kapaciteten som f.eks. 60+10 liter, hvilket betyder at låget kan forskydes, så der derunder kan være 10 liter ekstra ud over de 60 liter i selve rygsækken, så den rummer i alt 70 liter.

Specielle rygsække til kvinder er som nævnt som regel lidt mindre end til mænd. Vigtigt, når man pakker, er at huske at mænd som regel har deres tyngdepunkt omkring solar plexus, dvs. brystet, hvorfor de bør pakke de tungeste ting i brysthøjde, medens kvinder som regel har deres tyngdepunkt omkring hoften, og derfor bør pakke de tungeste ting forneden. Især din vandrerygsæk og backpacker rygsæk bør pakkes med omhu, da du jo bærer rundt på den i lang tid.

Læs også blogindlægget: Pakkelisten.

Køb eller lej?

Hvad enten du regner med kun at skulle bruge en backpacker rygsæk én gang eller en vandrerygsæk til gentagne gange, kunne det måske være en idé at leje den, i stedet for at købe den. Så slipper du for at skulle opbevare den bagefter. Og så gør det vel ikke noget i den sammenhæng, at det er billigere at leje end at skulle investere i en god rygsæk. Eller er du usikker på, hvilken model du skal vælge, slipper du for et fejlkøb, hvis det viser sig, at du egentligt skulle have haft en lidt anden model.

Læs også blogindlæggene: Derfor skal du leje dit vandreudstyr og Lej en rygsæk fra 3,9 kr. om dagen i 90 dage.

Sherpa 65 Liter rygsæk Vango

En god allround størrelse.

Når du står med et valg af rygsæk, kunne det f.eks. være en rygsæk på 65 liter. Den er rummelig uden at være for stor. Sherpa 65 Liter rygsæk fra Vango er et godt eksempel på dette. Den fås godt nok ikke i en small udgave, men har alle de andre ovennævnte kvaliteter samt mange flere detaljer og finesser. Det er ikke en vandtæt rygsæk, den er vandafvisende og har en aftagelig integreret regnslag i bunden.

Vangos Sherpa-serie er for øvrigt opkaldt efter Sherpa-folket, der er kendte for at være guider og bærere på mange Mount Everest-ekspeditioner, hvilket siger lidt om kvaliteten på netop disse rygsække.

Vandreshoppen.dk

Du finder et godt udvalg på vores hjemmeside. Gå ind og kig her, du finder helt sikkert en model, der passer dig, hvad enten du søger vandrerygsæk, interrail-eller backpacker rygsæk, og om det er rygsække til kvinder eller mænd. Er du i tvivl om hvilken model, der vil passe dig bedst, er du velkommen til at ringe og få en snak om det. Og du kan selvfølgelig både købe og leje ikke bare rygsækken, men også andet udstyr, du måske kunne bruge.

Om outdoor butik Vandreshoppen.dk

Vandreshoppen.dk, Vejle, april 2018.

Danmarks højeste bjerge

Danmarks højeste bjerge

Danmarks farligste dyr
Caminoen Spanien
Vandreruter Sjælland

Vandreruter Sjælland

Åndbarhed

Åndbarhed og MVP

Wales

Vandrerute i Wales

teltpløk
Nordnorge

Nordnorge

Lysefjorden Preikestolen

Lysefjorden