Byvandring med Hjemløse Hr. Mogensen

Jeg har efterhånden været på en del vandreture, det kommer man som indehaver af Vandreshoppen.dk og vandreguide, men denne guidede vandretur, er klart i min top 3 over mindeværdige vandreture.

Hjemløse byvandringen starter ved Værestedet

Klokken er lidt i tolv, og min kæreste og jeg skynder os igennem Århus, så vi kan nå den guidede byvandring med en hjemløs, der starter ved Værestedet kl. 12.
Vi ankommer lige til tiden, og der står allerede 13 personer klar til at gå.
Ali på 33 år byder os velkommen. Hr. Mogensen var et synonym, Ali brugte første gang han skulle interviewes som hjemløse-guide, af frygt for at blive genkendt.
Ali er ikke længere bange for at stå frem og repræsenterer gerne det miljø, han har været en del af i mange år. Trods risikoen for at blive stigmatiseret og så videre.
Ali er som hjemløs ansat af Århus Kommune, som en del af projektet “Povertywalk“. Han startede egentligt som frivillig – troede han – men efter den første guidede tur fik han udbetalt 600 kr. på Værestedet som løn. For Ali betyder arbejdet to ting: Det er med til at holde ham i gang, give livet mening, og samtidigt kan han spare lidt op, så der forhåbentligt også bliver til uddannelse.
Selvom Ali ikke længere bor på gaden som hjemløs, bor han i stedet på et forsorgshjem, indtil han forhåbentligt kan få hjælp til egen bolig inden for 2-4 måneder.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Ali

Vandreturen viser andre, både mørke og lyse sider af byen

Vi går fra Værestedet og videre. Undervejs gør vi små korte stop, hvor Ali, som en anden hjemmevant beboer, fortæller anekdoter om livet ved for eksempel “Den Grønlandske varmestue” og spillereglerne for at færdes der. Vi gør også stop ved Nåleparken, et fiksested for stofmisbrugere af forskellige hårde og mindre hårde stoffer – får dog ikke lov at gå ind, da Ali ser stedet er i brug.

Der er mange ting der gør byvandringen helt speciel. Ikke kun de overraskende steder de hjemløse bor og færdes, men også de mange fortællinger som vores guide fortæller om de forskellige afkroge. Disse store som små afkroge tæller alt, fra et lille hul under en jernbanebro til politigården. Overalt er der nye historier der udfolder sig for øjnene af os, historier og hændelser vi ikke tidligere anede havde fundet sted i Århus.

Også var der lige det med døden. Selvom Ali har humor og forsøger at gøre turen opløftende og interessant, kan det nogle gange være svært at holde tårerne tilbage, imens han fortæller. Det er tydeligt, at et liv på gaden er et hårdt liv. Det vidste vi nok godt i forvejen, det bliver ligesom bare mere personligt, når et menneske af kød og blod fortæller om at miste på egen krop, og hvor mange af “vennerne” fra gaden der er faldet fra igennem tiden.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Byvandring

(Guide ved byvandring ses her ved “Den uendelige bro”)

Ali var ikke byens bedste barn

Ali drømmer om at blive psykoterapeut, en uddannelse han selv skal betale for, så derfor sparer han op af de penge, han tjener som guide på de ugentlige byvandringer.

Det ligger ikke lige for at blive psykoterapeut, når man har spenderet over halvdelen af sit voksne liv i fængsel. Som han selv udtrykker det “så har han da en del praktisk erfaring, han kan få merit for”.

Når vores guide fortæller om sine ugerninger, er det bestemt ikke med stolthed i stemmen. Han er bevidst om at kriminalitet altid har et offer og en gerningsmand, og bebrejder ikke nogen for, hvis de ikke kan tilgive ham. Ali har derimod været nød til at tilgivelse sig selv, da den dårlige samvittighed ikke hjælper ham til et mere stabilt hjem og fremtid.

Når jeg hører Ali fortælle, er svigt i en tidlig alder for mange af gadens sjæle en fællesnævner, uden at det dog skal være en undskyldning for ens fremtidige handlinger.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

“Jeg går hver dag”

Mindst 7 til 8 timer om dagen går Ali, nogle dage mere. Det er nok flere kilometer end de fleste af os kan prale af, og da jeg spørger hvorfor han er begyndt at vandre SÅ meget, så lyder svaret: “Det hjælper mig til at holde tankemylderet i ro.” Det er til gengæld noget jeg godt kan nikke genkendene til, ligesom jeg hører at mange andre også går for at finde ro og få styr på “tankemylderet”.

  • Hvad har du fået ud af at vandre?

Udover det med at jeg kan få lidt ro på mine tanker og ikke bare sidde og ryge hash, ja så føler jeg mig stærkere både mentalt og fysisk når jeg går.

  • Hvad sker der hvis du ikke får gået i løbet af dagen?

Så bliver jeg urolig i kroppen, jeg kommer til at tænke for meget over fortiden og bliver bange for at “falde” tilbage i nogle dårlige vaner.

  • Oplever du noget smukt når du vandre?

Jeg elsker naturen. Der hvor jeg kommer fra, var det ligesom at bo på landet, med en masse dyr og marker. Der var ingen biler, og folk red bogstaveligt talt på kameler. Når (vi) udsatte bliver tvunget ind til de større byer af nød, så mister vi også nogle af de naturoplevelser, der for nogle har fulgt dem gennem hele livet.

  • Hvad sker der når et (ungt) udsat menneske kommer til byen?

Vi kommer alle med vidt forskellige baggrunde og grunde til at være på gaden. Mange kommer for en bedre fremtid og håbet om en uddannelse, men min erfaring er, at de ender på akutlisten hvor ventetiden pt. er op til 12 mdr. og derfor bliver hjemløse.

  • Hvad vil det sige at blive hjemløs?

Som hjemløs har du ikke overskud til at tænke længere frem end til næste måltid og næste sengeplads. Hvis man ikke passer på, kan man hurtigt ende med et misbrug, i kriminalitet og/eller med at trække på gaden.

  • Hvordan kan en udsat i Danmark hjælpes videre?

De udsatte, og mange gange hjemløse, trænger til en kærlig hånd. Nogle “almindelige” mennesker der lytter og agere rollemodeller, så man kan se, at livet ikke kun er det næste måltid, den næste seng eller det næste fix.

  • Hvorfor er du selv endnu i en udsat position?

Fordi jeg ikke var klar til at tage imod hjælp, da jeg var allerlængst nede, og nu hvor jeg er klar, er der få, der stadig har lyst til at hjælpe mig. Man kan jo som sagt ikke hjælpe én, der ikke vil hjælpes!

  • Hvorfor sagde du ja til det her interview? 

Fordi det er vigtigt at få sat fokus på de udsatte.

  • Frivillig kok

    Hjemløse laver også frivilligt arbejde som Ali for andre udsatte.

  • Næsten 400

    Der er næsten 400 unge århusianere der lever som hjemløse på gaden.

    (Kilde: dr.dk)

  • Mange NGO’er

    Flere NGO’er hjælper hjemløse med væresteder & varmestuer, bl.a. Kirkens Korshær, Røde Kors og Blå Kors, for blot at nævne et par stykker.

  • Antal hjemløse

    6.635 personer blev i 2017 registreret som hjemløse i Danmark.

    (Kilde: VIVE)

Min anbefaling til en mindeværdig byvandring.

Byvandringen er ikke for sarte sjæle. Når det så er sagt, så foregår den om dagen, hvor det bitreste af livet er pakket godt væk, skjult. Alligevel vil jeg anbefale enhver, der vil vide mere om det Danmark, vi også lever i, at tage på en “Povertywalk“.

Udover at du selv får en på opleveren og bliver klogere, så støtter du også direkte guiden til at komme væk fra gaden.

Så mange penge får en hjemløs guide:

  • Under 10 personer på et hold: 400 kr.
  • 10 personer på et hold: 500 kr.
  • Over 10 personer på et hold: 600 kr.

Lønnen udbetales af Århus Kommune direkte til den hjemløse efter byvandringen.

Det er alligevel meget man får ud af en byvandring med Ali, så stor tak til dig (og til min kæreste for en kanon fødselsdagsgave ;)!

Som tak for hjælpen til artiklen og sin ærlighed, tilbød jeg Ali et gavekort til Vandreshoppen.dk. Ali tøvede ikke, det var en god rygsæk, han var på udkig efter, så han “rigtigt” kunne komme afsted på vandretur – så værsgo Ali – regner selvfølgelig med du sender et billede, når du har været afsted på en længere tur med rygsækken 🙂

LÆS OGSÅ Fleecetrøje: Her er de bedste fordele

Oskar Verdoner Møller, Vandreshoppen.dk, maj 2018.

Ferie med hund
rygsæk vandre
Campingpladser i Danmark

Campingpladser i Danmark

Danmarks højeste bjerge

Danmarks højeste bjerge

Danmarks farligste dyr
Caminoen Spanien
Vandreruter Sjælland

Vandreruter Sjælland

Åndbarhed

Åndbarhed og MVP

Wales

Vandrerute i Wales