Nordfyn – Vandring på en forladt ø

Til hverdag arbejder jeg med turisme og er derfor så heldig ofte at møde en masse glade gæster, som har valgt at bruge deres fritid på Nordfyn. De fleste holder deres ferie i området og bor enten i en af de skønne sommerhuse ved kysten eller på en af de forskellige og hyggelige campingpladser. Fælles for dem er at de skal ud at opleve en masse spændende ting, f.eks. på bisonsafari på Ditlevsdal Bisonfarm, på strandtur ved Hasmark eller på byvandring i Danmarks hyggeligste købstad Bogense. Flere af dem har dog i stedet for at benytte sig af sommerhus eller camping taget rygsækken med for at trampe dele af Nordfyn igennem og sove i shelters.

Gæster der inspirerer

Også daggæster er draget af naturen og har valgt at tage på dagtur ud i naturen, som der er rigtig mange gode muligheder for på Nordfyn – faktisk mange relativt ukendte steder. Uanset hvilke gæster, jeg snakker med, bliver jeg altid fanget af deres glæde over at skulle ud at opleve, og selvom jeg, tro det eller ej, faktisk godt kan lide at være på arbejde, kan jeg altså godt sommetider få lyst til at tage med dem ud i landskabet og bare lade mails, møder og telefon passe sig selv for en stund.

Jamen det er jo fedt – men får man det gjort…?

I hverdagen kan jeg nemlig, som de fleste sikkert kender til, godt sommetider ske at blive lidt opslugt og i perioder næsten glemme at komme ud og opleve – sådan rigtigt ud at opleve og få ryddet op i tankerne, og måske i virkeligheden bare rydde hovedet for tanker i en tid. Jeg har altid elsket at være i naturen og elsker at tilbringe min tid ude ved hestene i ro og kun med naturens lyde og hestene som selskab. Det bringer fokus frem og clearer hovedet efter en travl dag. Men decideret at komme ud at vandre har jeg faktisk aldrig gjort.

Aha-oplevelser

Når jeg hører ordet vandring, tænker jeg umiddelbart på flere ugers vandring med oppakning på Caminoen, de norske fjelde eller andre for os mere eksotiske steder end Danmark. Det lyder faktisk også ret tiltalende i mine ører, men måske behøver man ikke tage så langt væk for at opleve noget, der lugter lidt af vandring. Faktisk gik det for nogle år siden op for mig, hvor mangfoldig naturen er på Nordfyn, og hvor smukke naturområderne faktisk er, og at det selv i lille Danmark og på nære og hyggelige lille Fyn kan lade sig gøre at bevæge sig ud i naturen til nogle storslåede områder og føle sig tilstrækkeligt langt væk fra byen og civilisationen til sådan rigtigt at kunne sænke skuldrene. Faktisk lykkedes det mig at få op til flere ahaoplevelser første gang jeg oplevede bl.a. Enebærodde som er en halvø der strækker sig ind i Odense Fjord og rummer Fyns største og i mine øjne smukkeste hedeareal, og giver mulighed for en god lang gåtur på alle tider af året. Og ikke mindst Æbelø, som er den lille forladte ø, der ligger ud for toppen af Fyn og som stort set kun kan nås til fods ved at gå gennem vandet ved ebbe, og som bare er noget helt særligt.

LÆS OGSÅ Øhavsstien – en af Danmarks længste vandreruter

Æbelø - ophold på stranden på Nordsiden af øen ved fyret

Køb dit vandreudstyr online - Klik her!

Den forladte ø

Første gang jeg skulle til Æbelø, havde jeg med vilje ikke sat bestemte forventninger op. Jeg ville helst bare lade mig overraske og indtage oplevelserne, som de nu dukkede op. Dem var der masser af. Turen tog os gennem vandet op ad den lange tange før vi kom til øen med en masse spændende spor af Æbeløs historie og den civilisation, der engang var på øen. Naturen sugede os ind og tvang os til at trække vejret dybt og sænke skuldrene. Det blev en helt vildt fed tur med masser af indtryk undervejs og en behagelig træthed i kroppen, da vi kom retur og faktisk var endt op med at gå knap 20 km.

Skulle du selv føle dig fristet til en tur på Æbelø, så husk at planlægge efter tidevandet, som ligger på forskellige tidspunkter hver dag. Du kan finde tidevandstabellen og gode tips til turen her: https://www.visitnordfyn.dk/denmark/aebeloe-perlen-over-nordfyn

Forfatter:

Rikke Lindhøj, bureauleder hos Nordfyns Erhverv og Turisme.

LÆS OGSÅ Vandring – hvorfor, hvordan og hvor