Fodrejse gennem tiden

En fodrejse har i årtusinder været den mulighed, man havde, hvis man skulle fra ét sted til et andet, uanset formålet. Man vandrede ikke for fornøjelsens skyld, men fordi man havde et ærinde eller forretninger. Senere, da andre transportmidler som ridedyr, vogne og skibe blev tilgængelige, var en fodrejse helt op til nyere tid fortsat en omstændighed og et vilkår for den helt almindelige og uformuende rejsende. Håndværkersvenden, der gik på valsen, studenterne på udveksling, kræmmere og studedrivere med deres varer og handel på tværs af grænserne. Undtagelserne var pilgrimmen, der var pålagt at efterligne tidligere tiders hellige vandrere og den opdagelsesrejsendes ekstremsport, men begge rejsetyper er en helt anden historie.

Til fods i romantikkens natur

I slutningen af 1700-tallet opstod der en ny måde at forholde sig til naturen. Opfattelsen af at naturen rummede det ægte og det naturlige spredte sig især i borgerskabet, hvor man distancerede sig fra elitens pudrede parykker og rokoko og også videnskabens fornuft og registrering. I stedet begyndte man at vandre for fornøjelsens skyld – hvis man altså havde tid til det. Man idylliserede og søgte ånden i naturen. Ikke bare borgerskabet men også kunstnerne, tog denne nye strømning til sig. Den franske filosof Rousseau skrev i 1770’erne essayet ”Den ensomme vandrers drømmerier”, hvor han blandt andet beskrev oplevelsen af den rene eksistentielle fryd ved friheden alene i naturen. Danske forfattere som Jens Baggesen og St. St. Blicher beskrev på samme måde, hvordan det at vandre – modsat at skrumple i en vogn med andre – gav friheden til at tænke og sanseligt at opleve naturen. Alle, der af nødvendighed stadig færdedes til fods, stødte nu på bedsteborgere og kunstnere på fodrejse med malergrej, notesbøger eller vandrestokke i hånden.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Køb dit vandreudstyr online - Klik her!

Fodrejser, vandrehjem og kroppens sundhed

Det var en anden form for søgen, der fik den næste bølge på fodrejse ude på stier og veje. I stedet var det fokus på den menneskelige krop og en sundhedsbevidsthed, som tog udgangspunkt i frisættelsen af kroppen fra snærende tøj, den forurenede storby og det industrialiserede arbejde. Omkring århundredeskiftet og i tiden op til 1. Verdenskrig opstod både spejderbevægelsen og vandrelaug med helt nye fællesskaber ude i den åbne og frie natur. Man arrangerede fodrejser til fjerne egne som Alperne eller Norge, nye vandreruter blev etableret i hidtil utilgængelige naturområder, man oprettede vandrehjem og internationale friluftsorganisationer og selvom både verdenskrigen og følgerne af den både bremsede fremskridtstroen og mulighederne, så blev især 1930’erne en storhedstid for det organiserede friluftsliv. Denne gang for mange flere mennesker end tidligere, både kvinder og mænd, børn, unge og voksne. Indtil samfundsvilkårene og teknologien boomede efter den næste verdenskrig, og gjorde både parcelhus og flyrejser tilgængelig for næsten alle.

LÆS OGSÅ Vandring – hvorfor, hvordan og hvor

Tidsrejser på vandrestien

I de senere år er mange vendt tilbage til fodrejsen, måske som kontrast til en presset og hastigt forandret hverdag. Vi vandrer på de gamle pilgrimsruter, ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men i søgen efter en spirituel balance eller sus af historien, hvor tusindvis har vandret før os. På en fodrejse vandrer vi af både nye og gamle ruter, som er skabt for at give særlige naturoplevelser af landskabet, faunaen eller klimaet. Vi traver igen på bjergstierne og i fjeldene, nu med mobilen som både notesbog, rejselog og lærred. Vi fornemmer vagt, hvordan tidligere tiders rejsende oplevede Silkevejen eller turen op til Machu Picchu, hvor lykkelige de var over at se endemålets byport i Santiago de Compostela, fordi vi oplever den samme eksistentielle frihed og enkelhed.

Man kan sige, at vi på den måde rejser igennem tiden. På fodrejse oplever vi den samme udsigt som Egtvedpigen, som munkene, studedriveren, naverne og kludekræmmeren, som Beethoven og Johannes V. Jensen.

LÆS OGSÅ Billige alternativer til frysetørret mad