Pink sko lærer fattig kvinde at høre efter

I sensommeren 2017 gik jeg alene fra Hanstholm i Thy til Svendborg på Sydfyn. Jeg var hvad man kan kalde for mørkegrøn i erfaring omkring vandreture. Og helt lysegrøn når det kom til vandrestøvler.

Dette skriv er et opråb fra én nybegynder til andre nybegyndere, om at lytte til de erfarnes råd. Også selv om man bliver stædig og tror man selv ved bedst.

Pink sko lærer fattig kvinde at høre efter

Kan godt selv!

Jeg tog beslutningen om at vandre afsted på solotur, på et eller andet tidspunkt i løbet af juli måned 2017, og brugte så næsten halvanden måned på at udsætte den beslutning.

Men så en dag skulle det være og jeg fik overtalt min kæreste om at køre mig til Aalborg for at købe en ny rygsæk og et par nye støvler, trods formaninger fra både ham og hans meget erfarne vandreforældre.

Det var ikke smart at gå så langt i helt nye støvler der ikke var gået til. Og slet ikke med 18 kg på ryggen! Jeg skulle træne op, og lære at begrænse mig i forhold til hvad der kom i tasken.

Tsk tsk tsk, tænkte jeg, det ved jeg da bedst selv!

Det viste sig allerede på min første vandredag, at de selvfølgelig havde ret alle sammen. Da var det fem dage siden jeg havde købt mine støvler, og det viste sig at når mine fødder blev varme, så blev støvlerne et nummer for små. Men nu var jeg sat afsted og var bange for, at hvis jeg gav op og ventede til jeg havde fundet et andet par støvler, så kom jeg ikke afsted igen. Så jeg gik i fem dage, Thy på langs i den vidunderlige Nationalpark Thy og forsøgte ihærdigt at nyde det øde landskab. Det var dog lettest når jeg skiftede til sandaler.

Jeg fik smerter op igennem mine skinneben og mine tæer var blå og så mystiske ud.

Heldet ville at jeg efter de fem dage i Thy kunne få byttet mine støvler til et andet og større par. Det betød at jeg kunne gennemføre min færd, der endte med at tage halvanden måned og gav mig ca. 300 km i fødderne.

LÆS OGSÅ Fra drøm til virkelighed

Nerveskader og nedsunkne fødder

Efter jeg kom hjem, gik jeg og holdt lidt øje med mine fødder. De blev ved med at være blå og jeg begyndte at få smertende stik op igennem foden. Derfor tog jeg til lægen for at høre hvordan og hvorledes. Og sikke noget. En nedsunken forfod og nerveskader i begge storettæer, var det intet under at det gjorde så ondt!

Beskeden var lidt uklar, jeg måtte gerne gå, men ikke for meget og måske kom følelsen tilbage i de to tæer, men jeg kunne ikke regne med det. Vent og se.

Så jeg ventede. Og jeg holdt øje. Gik ture uden vægt på ryggen mens vinteren sneglede sig afsted. Så en dag brød solen frem og jeg kunne lægge de store brede vinterstøvler og vandrestøvlerne på hylden. Men hvad var nu det? Ingen af mine gamle sko passede længere! Den nedsunkne forfod havde fået mine fødder til at vokse en lille størrelse, og selvom der ikke var decideret følelse i storetæerne, så sendte de et klart signal om, at de ikke skulle klemmes i sko!

Bum bum. Smukt og varmt forår, men skoløs.

LÆS OGSÅ Vandring – hvorfor, hvordan og hvor

Pink sko lærer fattig kvinde at høre efter 2

Pink sko giver prima fødder

En eftermiddag jeg besøgte min mor i Svendborg, tulrede vi rundt i gaderne og kom forbi en skomager der solgte specialsko. Jeg tænkte det kunne være, at svaret på mine kvaler fandtes sådan et sted. Indehaveren var en sand sko haj og stak mig et par skrig pink, meget mystiske løbe sko i hånden: ”Prøv dem her, de er bygget til at aflaste nedsunken forfod og give støtte til ryggen”, ja ja, tænkte jeg, det er da meget fint de hjælper mig med alle mine skavanker, men, pink!? Det går ikke.

Min mor og sko hajen overbeviste mig dog om at prøve dem på.

Oh hvilken fryd! Det var som at svæve hen over gulvet! Min belastede ryg hvinede af velvære, mine tæer vrikkede af henrykt glæde nede i deres nye rummelige hjem, min gang blev spændstig og fjedrende! Oh joy! Tog skoæsken op fra gulvet, vendte den og så med skræk på prisskiltet… 1700 danske kroner for det største velvære et par sko, nogensinde har givet mig. Av i pengepungen.

Jeg tog bedrøvet skoene af igen, sagde pænt nej tak og gik afsted med min mor. En måned senere havde fornemmelsen stadig ikke forladt min krop, og da jeg fandt dem på tilbud på internettet, lukkede jeg øjnene og klikkede på ”køb”.

LÆS OGSÅ Billige alternativer til frysetørret mad

Pink sko lærer fattig kvinde at høre efter

Ødelagte fødder lærer stædig kvinde at høre efter…

Jeg går nu rundt i skrig pink, let rullende løbesko og er lykkelig. For det har betydet jeg kan genoptage min yndlings beskæftigelse: at vandre!

Så kære nybegyndere, lyt til de erfarnes råd. Det er ikke sjovt at gå sine fødder i stykker og give afkald på sunde fødder og lange ture. Men vid også at hvis du døjer med skavanker i forvejen, findes der sko, stave og grej der kan hjælpe dig så du kan komme ud på eventyr.

Held og lykke fra en glad, pink, vandringskvinde.

Sille H. Peitersen for Vandreshoppen.dk, maj 2018.

Æbelø set fra oven

Nordfyn – Vandring på en forladt ø

Himmelbjergruten

Himmelbjergruten

TripAdvisor

TripAdvisor

turmad

Turmad, mad på tur

tarp i granskoven

Plads til at trække vejret

Trekking

Hvad er trekking?

Sjællandsleden
forslag
fur
Pilgrimsbrevet
Bornholm Rundt - Mor og søn
øhavsttien
bindeballestien
vandrestier
undgå myggestik